Undervisere på læreruddannelserne mangler praksis-kendskab

Af Klara Korsgaard
Leder af Nationalt Videncenter for Læsning - professionshøjskolerne.

Det er på tide, at der kigges på lektorkvalificering i læreruddannelsen. Her er kendskab til praksis i grundskolen ikke et krav. Det bør det være.

Debatten om, hvordan læreruddannelsen kan styrkes i Danmark, bevæger sig ofte i det samme spor. De udsagn og indlæg, der får tale- og spaltetid i medierne, handler almindeligvis om flere eller færre timer til undervisning, om der skal spares eller tilføres penge til videreuddannelse, eller om skærpede adgangskrav til læreruddannelsen. Det er i høj grad relevante diskussioner, men der er også andre væsentlige emner, der kan diskuteres. Et sjældent emne er underviserne på læreruddannelsen og deres praktiske kendskab til grundskolen.

Manglende praksis-kendskab
Som udgangspunkt er undervisere på læreruddannelsen højt kvalificeret. De har typisk et (eller flere) fag fra et universitet, og deres faglighed kan ikke beklikkes.

De ansættes som adjunkter og gennemfører i løbet af de første fire års ansættelse en lektorkvalificering, der munder ud i en skriftlig opgave, hvor adjunkten skal demonstrere sin almenpædagogiske og fagdidaktiske viden. Når man ansættes i læreruddannelsen, forventes det, at man dels ved, hvordan man underviser studerende i sit fag, og dels ved, hvordan man underviser de studerende i at undervise elever i faget. Dette dobbelte sigte med undervisning i læreruddannelsen er ikke en del af den uddannelse, man får med fra universiteterne.

Kendskab til den praksis, de nyuddannede lærere skal ud i, beror i høj grad på, hvad underviserne kan huske fra deres egen skoletid, hvad de får kendskab til, når deres studerende er ude i praktik, eller hvad de hører om i medierne. De skal i vid udstrækning gætte sig til, hvordan en undervisningstime foregår ude i grundskolen. Der er typisk sket en del med faget (ny teknologi, nye læremidler, nye didaktikker), siden de selv forlod folkeskolen. Der er typisk stor forskel på det universitetsfag, de selv lige har lært, og det undervisningsfag, de vil møde i folkeskolen.

Hvordan kan vi forvente, at underviserne skal kunne fortælle kommende lærere, hvordan en praktisk undervisningstime foregår i grundskolen, når de ikke taler ud fra primær erfaring? Det er både i undervisernes og de lærerstuderendes interesse, at den praktiske erfaring gøres til en fast del tidligt i lektorkvalifikationsforløbet.

Klara Korsgaard
Leder af Nationalt Videncenter for Læsning - professionshøjskolerne.

Praktisk erfaring skal være fast del af lektorkvalificering
Hvordan kan vi forvente, at underviserne skal kunne fortælle kommende lærere, hvordan en praktisk undervisningstime foregår i grundskolen, når de ikke taler ud fra primær erfaring? Det er både i undervisernes og de lærerstuderendes interesse, at den praktiske erfaring gøres til en fast del tidligt i lektorkvalifikations-forløbet. Ikke, som det tidligere har været foreslået, ved at lærer-uddannerne selv skal overtage undervisningen i folkeskolen, men ved at de eksempelvis bare følger en klasse og besøger den hver 14. dag. Man lærer meget af observation.

Behov for nationalt krav
Blandt lærer-uddannere i professionshøjskolerne er der selvfølgelige en bevidsthed om dette. Derfor iværksættes mange "praksisoplevelser" lokalt. Men sådan bør det ikke være. Der bør være et nationalt krav, at man skal ud og iagttage professionen for at blive lektorkvalificeret.

I forbindelse med den nye læreruddannelse, der er på vej, kunne man kigge på de krav, der stilles for at blive lektor i læreruddannelsen. Det ligger lige for - den nyeste vejledning om lektorkvalificering og bedømmelse er fra oktober 2004. Den bærer desuden stadigt overskriften "udkast". Måske er det nu, den kunne blive til mere end det.

Læs flere debatindlæg på Altinget i Uddannelse her.