Vi skal turde lære af hinanden

Det er, som om at vi langsomt er ved at lukke op for at se hinanden som medspillere i dannelsen af vores børn. Men som ved alt muligt andet, så åbner nogle døren hurtigt, andre åbner først på klem for at se, om der er noget farligt derude - om vi kan være trygge ved at tage skridtet ud til de andre.

Vi er ved at makulere janteloven og erstatte den med "selvtillidsloven" og invitere andre ind i vores egen praksis og tage imod invitationen til at komme ind og iagttage andre i deres. Det er fantastisk at være vidne til denne proces!

Samtidig er det hamrende frustrerende, når vi ikke kan få det til at gå hurtigere. Men netop det, at der åbnes for at få viden i spil, gør, at vi bliver klogere og mere trygge i at gøre tingene anderledes til gavn for børnene.

Mod til forandring
Jeg hørte en lærer sige: "Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok!" Det var en it-lærer, der var udfordret på økonomi og tid, men valgte at tænke anderledes! Det burde være vores fælles afsæt. Det, der er drivkraften, er at turde. Have mod til forandring og respektere, at alle ikke forandres i samme tempo.

Men hvis jeg skal i gang med at løbe og kan se, at det er sundt for mig, så er min motivation ikke en super slank og veltrimmet topatlet, der løber maraton... Dem respekterer jeg og beundrer, men det er ikke derfor, jeg kommer til at løbe skovture og deltage i et enkelt 10 km kvindeløb.
Vi skal have ildsjæle, vi skal have frontløbere, vi skal have dygtige formidlere til at skubbe, trække, motivere, tydeliggøre og engagere andre i, at det giver mening at forandre praksis, fordi det bliver et bedre resultat i forhold til vores mål. Men første skridt er, at vi tør gøre det! Der, tror jeg, vi er ved at være - og hurra for det!

Vi skal have ildsjæle, vi skal have frontløbere, vi skal have dygtige formidlere til at skubbe, trække, motivere, tydeliggøre og engagere andre i, at det giver mening at forandre praksis, fordi det bliver et bedre resultat i forhold til vores mål. Men første skridt er, at vi tør gøre det! Der tror jeg, vi er ved at være - og hurra for det!

Benedikte Ask Skotte
Landsformand, Skole og Forældre

Vi tør godt
Vi tør som skoleledere sige, at vi skal ind i klasserne, vi tør som lærere sige, at vi gerne vil have ressourcecenterets hjælp, vi tør som lærere henvende os til vejledere, som har specialviden på et særskilt område. Vi har steder, hvor de tør lade sig optage på video og få coaching bagefter, vi har en coach tilknyttet skoler, hvis det ikke bare er det faglige, der er i spil. Vi tør godt bede om hjælp.

Men også her kan vi blive bedre! Vi kan i læreruddannelsen starte med at lave tværfaglige forløb, ikke bare med professioner som ligner os, men benytte mulighederne på professionshøjskolerne til at se på alle uddannelserne og lære af dem, få indsigt og reflektere. Når vi får lærerstuderende ud på skolerne, så skal vi samle nogle forældre til en dialogaften, hvor vi bringer vores viden, fordomme og løsninger i spil. Når vi på skolerne ser udfordringerne, så læg dem på bordet! Vi vil alle gerne være med til at løse dem: de professionelle, forældre og lokalsamfundet. Så den åbenhed, som vi langsomt åbner op for, skal vi holde fast i og understøtte.

Mød hele Altinget | Uddannelses debatpanel her.