Hvad er effekten på arbejdsudbud, provenu og BNP ved at implementere Dansk Metal og Dansk Industris forslag ”Et bredere gymnasium til Danmarks unge”?

Dansk Industri og Dansk Metals forslag ”Et bredere gymnasium til Danmarks unge” indeholder forslag om at skærpe adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser, mens der samtidig foreslås en erhvervsretning af hf, således at hf ud over den nuværende målretning mod de korte og mellemlange videregående uddannelser også målrettes erhvervsuddannelserne. Der lægges ikke op til ændringer af adgangskravet til hf. Hertil kommer de afledte effekter på institutionslandskabet, som en sådan ændring vil medføre.

Forslagets effekt på den strukturelle beskæftigelse, den offentlige saldo og BNP afhænger af, hvilke uddannelsesvalg eleverne træffer, hvilket uddannelsesniveau de efterfølgende opnår, samt hvordan taxameterudgiften for en erhvervsrettet hf fastlægges. Dette afhænger bl.a. af uddannelsernes indhold, herunder hvilke uddannelser de giver adgang til, samt den konkrete udformning af et adgangskrav, herunder om der vil være en optagelsesprøve.

Disse elementer er ikke fastlagt tilstrækkeligt til, at det i forbindelse med besvarelsen vurderes muligt at skønne over elevernes adfærd i et nyt uddannelseslandskab som skitseret i Dansk Industri og Dansk Metals forslag. Det vurderes dermed ikke muligt at skønne over de konkrete effekter af forslaget.

Der kan i praksis være tale om flere forskellige og modsatrettede effekter. Der kan fx være en effekt på den strukturelle beskæftigelse, den offentlig saldo og BNP af en ændring i de unges endelige uddannelsesniveauer og af, hvor hurtigt eleverne færdiggør deres erhvervskompetencegivende uddannelse.