Charlotte Munch
 svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Charlotte Munch (DD) spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om størrelsesordenen på det indkomstfald, som ca. 6.000 pensionister vil opleve, når definitionen af indtægt ved personligt arbejde ændres til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 162, Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse størrelsesordenen på det indkomstfald, som ca. 6.000 pensionister vil kunne opleve, når definitionen af indtægt ved personligt arbejde ændres til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som følge af lovforslaget?

Svar fra fredag den 17. maj 2024
”Vil ministeren oplyse størrelsesordenen på det indkomstfald, som ca. 6.000 pensionister vil kunne opleve, når definitionen af indtægt ved personligt arbejde ændres til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som følge af lovforslaget?” Svar:

Den foreslåede ændring i L 162 A medfører, at definitionen af det pensionsretlige begreb ”indtægt ved personligt arbejde” ændres til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Da arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst er et snævrere begreb end ”indtægt ved personligt arbejde” betyder det, at i størrelsesordenen 6.000 pensionister i 2023 og 2024 har haft/har en midlertidig forhøjelse i deres sociale pension.

Fra 2025 betyder det, at de omvendt potentielt kan opleve en ydelsesnedgang set i forhold til det midlertidigt højere niveau i 2023 og 2024, hvis pensionisten selv eller dennes ægtefælle/samlever modtager en af de ydelser, der igen modregnes i beregningen af den sociale pension. Det skønnes, at den samlede gruppe af berørte fremover kan opleve en gennemsnitlig ydelsesnedgang på 730 kr. pr. måned efter skat (2024-pl). Ændringen svarer i gennemsnit til omkring 3 pct. af parrenes samlede personlige indkomster.

Den berørte gruppe består primært af folkepensionister, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, der modtager andre sociale ydelser – og i mindre omfang førtids- og seniorpensionister. Ændringen vurderes ikke at have betydning for enlige førtids- og seniorpensionister.

Det vurderes, at der vil være en del udskiftning i gruppen, idet ægtefællen/samleveren typisk ikke modtager den pågældende overførselsindkomst i en længere årrække. Dette reducerer antallet af konkrete personer, der faktisk vil opleve en ændring.
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024