LA'er stopper som byrådspolitiker
Liberal Alliances byrådsmedlem i Furesø, Ole Holleufer, overlader pladsen til sin suppleant.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørOle Holleufer fra Liberal Alliance stopper efter mere end ti år i Furesø Byråd, fordi han flytter til København med sin hustru.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Ole Holleufer blev valgt ind i byrådet for Venstre i 2009 og skiftede op til kommunalvalget i 2017 til Liberal Alliance, som han har repræsenteret alene i byrådet.
Hans politiske arbejde har fokuseret på skoler, skatteprocenten og planlægningen af Flyvestation Værløse.
"Efter ti år er vi helt færdige med sammenlægningen af kommunerne. Flyvestationen er planlagt. Man kigger på den kommende kommuneplan med friske øjne. Nu er det tid til næste fase af Furesø Kommune," siger han til avisen.
Suppleant Søren Bronér overtager Ole Holleufers plads i byrådet.