Danskerne: Vækst vigtigere end fattigdom og nødhjælp

MÅLING: Dansk handel og vækst bør ifølge et flertal have førsteprioritet i dansk udenrigspolitik, viser ny måling. Færrest har fattigdom og nødhjælp som førsteprioritet. Regeringen får kritik for at fokusere for meget på økonomi.
Otte procent af danskerne mener ifølge ny måling, at fattigdomsbekæmpelse og nødhjælp skal være førsteprioriteten i dansk udenrigspolitik.
Otte procent af danskerne mener ifølge ny måling, at fattigdomsbekæmpelse og nødhjælp skal være førsteprioriteten i dansk udenrigspolitik.
Kasper Frandsen

Krisesnakken bliver brugt til at legitimere, at vi skal skære blandt verdens fattigste og de fattigste i Danmark.

Henrik Stubkjær
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Regeringens absolut vigtigste opgave med udenrigspolitikken er at styrke dansk vækst og handel.

Sådan lyder den klare melding fra danskerne i en ny måling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

I alt peger 56,9 procent af danskerne på dansk vækst og handel som det vigtigste område for udenrigspolitikken her og nu. Derfra er et stort spring ned til andre dagsordener.

Dokumentation

Sådan har vi spurgt: 

Hvilke af disse udenrigspolitiske områder bør regeringen prioritere højest lige nu? (kun ét svar)

- Fattigdomsbekæmpelse og nødhjælp til verdens fattigste lande (8 procent)
- Styrkelse af dansk vækst og handel (56,9 procent)
- Kampen mod klimaændringer (12,8 procent)
- Sikkerhed i Danmark, herunder terrorbekæmpelse (11,3 procent)
- Kamp for menneskerettigheder og demokrati (9,2 procent)
- Ved ikke (1,8 procent)

Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse, der har spurgt 1005 repræsentativt udvalgte danskere i perioden fra 28. november til 3. december 2013. 


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024