Det er på menuen til EU-topmødet: Zelenskyjs sejrsplan, udsendelsescentre og Mellemøsten i flammer

Mellemøsten

Kilder i Bruxelles forudser en særdeles svær diskussion om den sprængfarlige situation i Mellemøsten. Ud over Israels aktive fronter i Gaza og Libanon venter alle på, hvilken form et eventuelt gengældelsesangreb mod Iran vil tage, og hvilke regionale udfordringer det kan medføre.

Landene er splittede i deres respons på både den humanitære situation i Gaza og på de israelske angreb på Hizbollah i Libanon, selv om de godt kan enes om det stærkt problematiske i Israels udfald mod FN’s fredsbevarende styrker i Sydlibanon.

Lederne forventes også at diskutere, hvad det betyder for de flere hundrede tusinde syriske flygtninge, som nu bevæger sig tilbage over grænsen til Syrien, og som EU ellers har støttet humanitært. Italiens premierminister, Georgia Meloni, ønsker at gribe chancen for at diskutere muligheden for også at sende syriske flygtninge tilbage fra Europa, sådan som Danmark var first-mover på for flere år siden. Det står hun dog ret alene med. Men flygtningesituationen åbner for den svære diskussion om, hvorvidt det skal medføre en normalisering af forholdet til landets regime under præsident Bashar al-Assad, hvilket de færreste har appetit på.

Migration

Konflikten i Mellemøsten og de mulige betydninger for yderlige flygtningestrømme mod Europa er bare én af de faktorer, der gør, at lederne forventes at tage den helt store diskussion om migration ved dette møde.

En solid drejning mod det yderste højre ved nylige valg i Østrig, Tyskland, Holland og Frankrig er også en del af billedet. Imens har Italien åbnet sit første modtagecenter i Albanien, og Polen har annonceret asylstop ved sin grænse ved Belarus. Det sker som reaktion på det, premierminister Donald Tusk mener er brug af migranter til decideret hybrid krigsførsel fra russisk og hviderussisk side, efter et stigende antal blandt andet irakere, afghanere, syrere og somaliere har søgt mod Polen gennem Belarus.

Det giver grobund for en stort anlagt diskussion om såkaldte ”nye måder” at håndtere tilstrømningen til EU på. Det er noget, som statsminister Mette Frederiksens (S) regeringer har presset på for i årevis, og som vækker glæde i København.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har også grebet den bold. I et brev til EU-cheferne forud for mødet opremser hun ti områder, hvor hun mener, der kan sættes ind. De mest overraskende nye toner fra EU-chefen er, at hun nu åbner for ideen om udrejsecentre for afviste asylansøgere i et land uden for Unionen. Det er ellers noget, som Kommissionen tidligere har været afvisende overfor, og som EU-embedsmænd indrømmer kan være svært at føre ud i praksis uden at komme i karambolage med både EU- og international ret.

Inden mødestart samles en række lande med Danmark, Italien, Holland og Tjekkiet i spidsen for at tale mere om, hvilke kreative indslag de kan spille ind til EU-Kommissionen.