Krigen i Gaza udstiller ngo'ers svære balancegang i betændte konflikter

Modsat mange danske demonstranter kæmper ngo'er med at finde et balanceret svar på krigen i Gaza, skriver Malene Sønderskov.

Mange oplever ikke at blive informeret eller repræsenteret
af ngo'er, der dækker krigen i Palæstina, skriver Malene Sønderskov. — Mange oplever ikke at blive informeret eller repræsenteret af ngo'er, der dækker krigen i Palæstina, skriver Malene Sønderskov. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Malene Sønderskov

Partner og seniorkonsulent, Strategyhouse

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er udviklinger og kriser, som er så voldsomme, at de fører til politiske og kulturelle opbrud. Tidspunkter, som bliver katalysatorer for nye bevægelser, nye dagsordener og nye måder at tænke på.

I 1960'erne førte unges oprør mod professorvældet på Københavns Universitet til nye, projektorienterede måder at være universitet på.

Kvinders entre på arbejdsmarkedet dannede rammen for seksuel frigørelse og for nye måder at tænke familie på. Kvindebevægelsen og miljøbevægelsen fik vind i sejlene, mens etablerede institutioner ikke kunne favne de nye dagsordener, som var kontroversielle og udfordrede de bestående magtstrukturer.

I dag er projektarbejde en integreret del af hele undervisningssektoren, og ligestilling og miljø er emner, som ingen seriøs virksomhed kan komme udenom.

Ser man ud over landskabet af medier og civilsamfundsorganisationer og deres reaktioner på krigen i Gaza, må man spørge, om krigen på samme måde er ved at blive katalysator for nybrud og etablering af nye institutioner og bevægelser i Danmark?

For mediehusene handler det om at finde en balanceret dækning.
Malene Sønderskov
Partner i StrategyHouse.dk

De seneste ti måneders bombardementer – også af civile mænd, kvinder og børn i såkaldt 'humanitære zoner' udpeget af Israel selv – har nemlig udfordret etablerede mediehuse og ngo'er til en svær balancegang.

For mediehusene handler det om at finde en balanceret dækning, hvor både israelske og palæstinensiske ofre blev 'tilgodeset', og hvor 'Israels ret til at forsvare sig' ikke må negligeres uanset proportionaliteten i Israels svar på Hamas' angreb 7. oktober 2023.

For civilsamfundsorganisationer handler det om at finde balancen mellem at fastholde en humanitær og apolitisk profil og et fokus på menneskerettigheder og regler for krig, vel vidende at begge dele er politiske.

Og noget tyder på, at store grupper i det danske samfund ikke synes, at medier og civilsamfundsorganisationer lykkes med den balancegang.

I mediesektoren er et helt nye online medie — Puls48 — dukket op som en reaktion på det, stifterne selv beskriver som mainstream mediernes mangelfulde dækning og frygt for at bruge ord som 'drab', 'tortur' og 'vilkårlige fængslinger' af palæstinensiske børn og civile voksne i deres dækning.

Og de er tilsyneladende ikke alene med den opfattelse.

Læs også

Paula Larrain: Danmark glimrer ved sit fravær i kampen for fred mellem Israel og Palæstina

Kommentar

Platformen drives af en gruppe journalister og webmasters, der arbejder frivilligt for at bringe information på dansk, som ellers kun er til rådighed på platforme som BBC, the Guardian og den engelsksprogede udgave af Al Jazeera.

På få måneder har den fået mange tusinde besøgende dagligt og mere end 1.000 abonnenter. Ifølge stifterne er ansatte ved de medier, platformen implicit er en kritik og reaktion imod, også blandt platformens brugere.

Danske civilsamfundsorganisationer har imidlertid også svært ved at favne den frustration, som brede grupper føler ved de vedvarende bombardementer af Gaza, bosættervold på Vestbredden og det internationale samfunds passivitet.

Danske ngo'er har svært ved at favne den frustration, som brede grupper føler.
Malene Sønderskov
Partner i StrategyHouse.dk

Ingen danske civilsamfundsorganisationer deltager ved demonstrationer for en våbenhvile og fred baseret på international lovgivning.

Derimod demonstrerer danskere med jødisk, muslimsk, kristen eller ikke-religiøst tilhørsforhold, som studerende, forældre og bedsteforældre hver eneste weekend side om side fra København i øst til Esbjerg i vest for våbenhvile, rettigheder og en retfærdig fredsløsning.

Mange nægter at tale med de etablerede medier, som de oplever fordrejer deres budskab og krigen i almindelighed. Derfor har de skabt deres egne fora for kommunikation. Blandt andet på Puls48 og Facebook platformen '100.000 danskere for en våbenhvile', som har mere en 70.000 følgere med både dansk, arabisk og jødisk klingende navne.

Samtidig kritiseres civilsamfundsorganisationerne indefra for ikke at give arbejdet med at fremme rettigheder og sikkerhed tilstrækkelig opmærksomhed.

I forsommeren sendte lokalt ansatte et brev til Flygtningehjælpens ledelse, hvor de udtrykte frustrationer over organisationens manglende offentlige stillingtagen til de humanitære konsekvenser af krigen i Gaza.

Læs også

Regeringen skider på folkeretten ved at tillade våbenleverancer til Israel

Kommentar

Ansatte hos 11 andre internationale organisationer på Vestbredden udtrykker også frustration over, at internationale organisationer, af frygt for den israelske regering, ikke beskæftiger sig med den besættelse, som de ser som den primære årsag til fattigdom.

Det er endnu for tidligt at sige, i hvilket omfang krigen i Gaza og den brede mobiliseringen på tværs af traditionelle skillelinjer vil konsolidere de nye organiseringsformer og bevægelser, som den nuværende frustration har skabt.

Men sikkert er det, at befolkningsgrupper på tværs af religion, etnicitet, alder og uddannelser lige nu er forenet i protester over fraværet af en international regelbaseret fredsløsning i krigen i Palæstina.

Og at de ikke oplever at være tilstrækkeligt informeret eller repræsenteret, hverken af civilsamfundsorganisationer eller af de mediehuse, der har tegnet det danske mediebillede i mange årtier.

Om deres budskab vil være mainstream og indoptaget af etablerede civilsamfundsorganisationer og medier om 10 eller 20 år vil tiden vise.

Politik har aldrig været vigtigere