Ældre Sagen og FOA roser aftale, som skal sikre flere hænder til ældreplejen
REAKTIONER: Weekendens trepartsaftale er et skridt i den rigtige retning mod at gøre sosu-faget mere attraktivt, mener Ældre Sagen og FOA. Ældre Sagen efterlyser dog indsats, som kan fastholde ældre medarbejdere i længere tid.
![Ældre Sagen og FOA satser på, at den nye trepartsaftale vil medføre mere fagligt personale i ældreplejen.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/201640/74446.jpg)
![Cecilie Toft](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5300-cecilie-toft-2-48.jpg)
Cecilie Toft
JournalistpraktikantRegeringen, FH, KL og Danske Regioner indgik i weekenden en trepartsaftale, der blandt andet skal gøre det mere attraktivt at søge ind som social- og sundhedsassistent.
Aftalen møder opbakning hos Ældre Sagen og FOA, som ser det som et vigtigt skridt i den rigtige retning for at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft og manglende faglighed i ældreplejen.
"Det har tidligere været et problem, at store dele af sosu-uddannelserne kun har givet SU-løn, hvilket har medført, at mange over 25 år ikke har søgt ind på uddannelsen. Så jeg synes, det er en god aftale," siger Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen.