Ældre Sagen: Svækkede ældre har krav på smertelindring i den sidste tid

Af Anna Wilroth
Seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen

"Vi vågnede klokken to om natten til dine smerteskrig. Der kom en hjælper, der sendte bud efter en assistent. Men hun var ikke til rådighed. Om natten var der kun en hjælper og en assistent – og kun assistenten måtte give medicin. Så vi ventede og ventede. Der var 70 beboere, og flere af dem var terminale".

Oplevelsen er blot en af mange, som Ældre Sagen har modtaget fra pårørende, der har haft rystende oplevelser med manglende smertelindring af deres kære i den sidste tid.

Manglende lindring af de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle smerter hos et døende menneske skaber unødvendig lidelse og uværdige forhold ved livets afslutning. Både for den døende og for familien. Derfor er der behov for et seriøst løft af den palliative indsats i Danmark.

I dag er der ikke en ensartet praksis i kommunerne for, hvordan alvorligt syge ældre borgere smertelindres i deres sidste levetid.

Anna Wilroth
Seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen

Ulighed i adgangen til palliation
Alle mennesker med livstruende sygdom har krav på en lindrende indsats, fastslår både Sundhedsstyrelsen og WHO.

Men rapporter fra Dansk Palliativ Database har i årevis dokumenteret, at der ikke er lige adgang til specialiseret palliativ indsats. Og senest i august kom Rigsrevisionen med alvorlig kritik: Mennesker med livstruende sygdom dør uden at få den nødvendige lindrende indsats.

Vi ved også, at ældre mennesker, økonomisk dårligt stillede og lavt uddannede får mindre specialiseret palliativ indsats end yngre, velstillede og højt uddannede. Ud af de patienter, der får specialiseret palliativ behandling, udgør patienter med anden diagnose end kræft, kun cirka ti procent af den samlede indsats.

Ved ikke nok om indsatsen i kommunerne
Dansk Palliativ Database indeholder kun data om den specialiserede palliative indsats.

Vi ved reelt ikke ret meget om den basale palliative indsats i kommunerne. Men fra de henvendelser, som Ældre Sagen får, ved vi, at manglende indsats har alvorlige konsekvenser:

"To dage før hendes død vred hun sig i smerte, da jeg kom om formiddagen efter at have sovet hjemme nogle få timer. Hun lå nat og morgen uden smertestillende. Jeg glemmer aldrig hendes stirrende blik fyldt af angst og smerte".

Det er vigtigt at forstå, at svækkede ældres sygdomsforløb er komplekse: Flertallet har flere samtidige sygdomme og et højt medicinforbrug. På plejehjem har to tredjedele af beboerne en demenssygdom. Knap en tredjedel bor på plejehjemmet mindre end et år.

Det stiller store krav til kvaliteten af den palliative indsats i kommunerne. Men i dag er der ikke en ensartet praksis i kommunerne for, hvordan alvorligt syge ældre borgere smertelindres i deres sidste levetid.