Dagens overblik: Konservative vil give domstolene magten til at smide bandemedlemmer ud af almene boliger
Magnus Heunicke er atter den mest populære minister i Danmark, og så har Konservative præsenteret to forslag i kampen mod bandekriminalitet. Det kan du læse mere om i dagens overblik.
Jonas Wiinblad Overgaard
JournalistGodmorgen og velkommen til tirsdagens politiske overblik.
To danske regeringspartier vil have den iranske revolutionsgarde på EU's terrorliste, og så viser nye tal, at andelen af offentlige arbejdspladser i Jylland kontra København ikke har ændret sig væsentligt over de seneste ti år trods en kamp for decentralisering.
Lad os hoppe ud i det.
Konservative vil smide kriminelle ud af almene boliger
Hvis man har begået personfarlig kriminalitet af grov karakter, skal domstolene i fremtiden kunne smide den skyldige ud af personens almene bolig.
I hvert fald hvis det står til Konservatives retsordfører, Mai Mercado.
Det skriver Berlingske.
Der skal ligeledes udstedes flere opholdsforbud til dømte kriminelle, så de har forbud mod at være i det område, hvor de begik kriminaliteten.
I dag kan man også smide en dømt kriminel ud af et alment boligselskab, men beslutningen ligger hos boligselskabet. Her vil Konservative give den magt til domstolene.
"Det er vidtgående, men det er nødvendigt, for vi kan se, at bandekriminaliteten hele tiden udvikler sig, og vi bliver nødt til at ramme dem der, hvor de synes, at det er værst," siger Mai Mercado til avisen.
Regeringspartier vil have den iranske revolutionsgarde på EU's terrorliste
Moderaterne og Venstre støtter nu et forslag fra Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, om, at den iranske revolutionsgarde skal tilføjes til EU's terrorliste.
Det skriver TV 2.
"Hvis man kommer på EU's terrorliste, kan vi lave yderligere sanktioner, blandt andet indefryse deres indestående i Vesten. Man kan også indføre andre sanktioner, som er væsentligt hårdere end dem, der er mulighed for i dag," siger Henrik Frandsen, gruppeformand i Moderaterne, til TV 2.
Forslaget har set dagens lys førhen, hvor EU-parlamentarikere advokerede for det samme. Dengang forklarede EU's udenrigschef, Josep Borell, at den afgørelse ligger hos EU-retten.
Heunicke er igen den mest populære minister
Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) topper igen listen over de mest populære ministre i Danmark.
Det viser en ny måling, Epinion har lavet for Altinget og DR.
Miljøministeren var ellers blevet væltet af tronen af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tilbage i maj. Men nu er han tilbage.
"Han (Magnus Heunicke red.) har været igennem et stormvejr på Christiansborg og i pressen omkring havmiljø. Men det er ved at være et stykke tid siden, vi har hørt noget om det, så hele kritikken er glemt," siger Altinget politiske redaktør, Esben Schjørring, om Magnus Heunickes stigende popularitet.
Andelen af statslige arbejdspladser udenfor hovedstaden har ikke rykket sig
Decentraliseringen har fået meget omtale over de seneste år.
Men i udviklingen over andelen af statslige arbejdspladser i Jylland kontra København de seneste ti år, er der ikke sket noget nævneværdigt.
Andelen af statslige arbejdspladser i Købehavn er faldet med fra 41,2 til 40,9 procent. Og i Jylland er andelen vokset fra 37,9 til 40,1 procent.
Det skriver Jyllands-Posten.
I årene fra 2015 til 2023 udflyttede man ellers 8.000 offentlige stillinger ud af hovedstaden.
"Man flyttede godt nok nogle klumper ud for at dæmpe de negative konsekvenser lidt. Men der har ikke været nogen dybere decentraliseringslogik. Velfærdssamfundet forsvinder lige så stille fra sin udkant," siger Egon Bjørnshave Noe, professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, til avisen.
Heunicke om pulje til kystbeskyttelse: Staten skal ikke betale det hele
Hvert år kan kommuner søge om midler til kystbeskyttelse for i alt 150 millioner kroner.
Men i år er der blevet søgt om tilskud for en milliard kroner. Landets kommuner har nu derfor råbt højt for en større pulje.
Det skriver DR.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger dog ikke skråsikkert ja til det ønske.
"Det ikke er meningen, at staten skal finansiere hele indsatsen, når man laver diger. Hovedparten skal finansieres af grundejerne. Altså dem, der har husene og dem, der ejer værdierne," siger han til DR.
Puljen udløber ved årsskiftet, og så skal det genovervejes, hvad der skal ske med den.