Eksperter kritiserer KL og regeringen for ”misvisende” oplysninger om velfærdsløft i økonomiaftale

Ifølge Kurt Houlberg så er det da også tallet på de 1,4 milliarder kroner, der havde været mest korrekt at bruge.

Både hvis man sammenligner med de forudgående års økonomiaftaler, og hvis man vil have en fornemmelse af, hvor mange penge kommunerne tilføres for at løfte opgaven med at pasning og pleje af et stigende antal børn og ældre og håndtere udviklingen på andre områder også.

”Det er det tal, der giver det mest retvisende billede af, hvor meget den kommunale serviceramme er blevet løftet med,” siger Kurt Houlberg.

Borgmester: Vi hænger på unfair udlægning

Det er ikke kun eksperter der er kritiske over for regeringen og KL’s lommeregner.

Også Helsingør-borgmester Benedikte Kiær (K) mener, at aftalen blev ”oversolgt” af regeringen. Det angiver hun som en af grunden til, at Konservative ikke stemte for aftalen i KL’s bestyrelse.

”Det er ikke en fair udlægning af tallene. Nu står vi tilbage med at skulle forklare borgerne, at nej, der er ikke sket noget reelt løft. Og ja, vi skal fortsætte med vores besparelser. Og nej, man kan ikke forvente mere velfærd, selv om ministeren giver udtryk for det,” siger hun.

Ifølge økonomiaftalen skal løftet af servicerammen ses i lyset af, at det alene koster 1,25 milliarder kroner at dække det såkaldte demografiske træk. Altså det der skal til for blot at bevare status quo, når der bliver flere ældre og børn med behov for pleje og pasning.

Wammens hovedregning skjuler "presset" aftale

Herudover nævner aftalen de stigende udgifter på sundheds- og socialområdet.

”Vi har en serviceramme, der hæves med 2,4 milliarder kroner. Det demografiske træk er 1,25 milliarder. Så en hurtig hovedregning vil vise, at det er fint dækket med den her aftale,” sagde Nicolai Wammen ved pressemødet.

Men når det reelle løft af servicerammen lyder på 1,4 milliarder kroner, så er billedet noget anderledes, lyder det fra professor Per Nikolaj Bukh.

Ikke mindst set i lyset af, at kommunerne ikke kun har stigende udgifter på socialområdet og til, at der bliver flere ældre og børn. Oven i hatten har de tabt 1,9 milliarder kroner på den høje inflation i 2022.

”I det lys er der forbavsende lidt forøgelse af servicerammen i det her. Og så er det noget mere presset, end jeg havde troet, at det ville være,” siger han.

Minister har ingen kommentarer

Hos KL deler man ikke opfattelsen af, at man har været med til at give et forkert indtryk af økonomiaftalens faktiske indhold.

Ifølge KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo har man gjort sig umage for at kommunikere relativt klart, at ja, der tilføres flere penge, men der fjernes også nogen igen på først og fremmest administrationsbesparelser.

Samtidig understreges det også, at inflationen har kostet kommunerne knap to milliarder kroner.

”Jeg mener helt klart, at vi har kommunikeret, at de 2,4 milliarder skal ses i forhold til, at der fjernes 700 millioner kroner på administration, og det vi har mistet på prisudviklingen. Og så er der Arne-finansiering, som ikke fremgår direkte, men som vi jo kendte i forvejen,” siger Kristian Vendelbo.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at kommentere på kritikken af hans udlægning af økonomiaftalen.

Men Finansministeriet fastholder i en mail, at kommunernes serviceramme er blevet løftet med 2,4 milliarder kroner. Men at ”nettoløftet” er på 1,4 milliarder kroner, som det fremgår af bilaget til økonomiaftalen.

Finansministeriet: Vi har gjort det før

Sammenligner man med de forudgående års aftaler, så er det imidlertid ’nettoløftet’, der benyttes i såvel pressemeddelelser som aftaletekst, når udviklingen i servicerammen beskrives.

En undtagelse finder man dog i aftalen for 2020, som blev indgået i kølvandet på folketingsvalget i 2019. Her omtales i pressemeddelelsen et løft af servicerammen på 2,2 milliarder kroner.

Det samme tal fremgår af selve aftaleteksten. Men her tilføjes, at det tilbageværende levn fra V-regeringens omprioriteringsbidrag havde skåret en halv milliard af kommunernes serviceramme inden økonomiforhandlingernes start.

Det er da også netop aftalen for 2020, Finansministeriet henviser til i sit svar på kritikken.

”Det følger praksis fra tidligere år, at de brede løft af servicerammen fremgår isoleret af aftalerne mellem regeringen og KL. Således er der f.eks. i Aftale om kommunernes økonomi for 2020 aftalt et løft af servicerammen på 2,2 mia. kr., mens det opgjorte nettoløft udgør 1,7 mia. kr.,” skriver Finansministeriet i sin mail.

*Artiklen er justeret den 8. juni 2023.

Oprindeligt fremgik det af artiklen, at det konkrete bilag ikke blev udleveret ved præsentationen af økonomiaftalen i Finansministeriet. Dette anfægter Finansministeriet, der mener, at bilaget blev udleveret. Syv journalister deltog ved pressemødet. Altinget har været i kontakt med yderligere tre journalister fra andre medier som deltog. De enten afviser at have fået udleveret det pågældende bilag eller mindes ikke at have fået det udleveret.