Ny evaluering af Mette Frederiksens ’vilde ide’ viser positive takter, men mangel på ressourcer udfordrer
Syv kommuners forsøg med såkaldte velfærdsaftaler giver ifølge Vive-ekspert regeringen vigtige erfaringer til det fortsatte arbejde med at frisætte den offentlige sektor. Men mængden af regler og lovgivning er ikke nødvendigvis det største problem ifølge lederne og medarbejderne selv.
![I sin åbningstale til Folketinget i oktober 2020 kom statsminister Mette Frederiksen (S) med en "lidt vild ide" om at sætte syv kommuner fuldstændig fri på tre centrale velfærdsområder, herunder ældreområdet. Nu er forsøgene godt halvvejs og er netop evalueret.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/267614/107818.jpg)
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørDer er blevet arbejdet seriøst og konstruktivt med statsminister Mette Frederiksens (S) frihedsforsøg i syv udvalgte kommuner.
Det er en hovedpointe i en midtvejsevaluering fra Vive af syv kommuners arbejde med velfærdsaftaler, der har givet dem større frihed til at drive enten dagtilbud, folkeskole eller ældrepleje.
Velfærdsaftalerne udmøntede, hvad Mette Frederiksen (S) i sin tale til Folketingets åbning i oktober 2020 kaldte for en ”lidt vild ide” om at give udvalgte kommuner ”fuldstændig frihed” på udvalgte velfærdsområder.