Opsamling på debat: Sådan bør velfærdssamfundet håndtere flere minoritetsetniske ældre

I januar viste den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, at antallet af ikke-vestlige indvandrere over 65 år vil stige fra cirka 29.500 i dag til mere end 132.000 i 2050.

Og selvom demens, kroniske sygdomme og alderdom hverken kender til hudfarve, religion eller kultur, kan sproglige og kulturelle barrierer skabe en anderledes type udfordringer, end dem vi typisk diskuterer i forbindelse med den demografiske udvikling.

Derfor har politikere, fagpersoner og eksperter i flere uger givet deres bud på, hvordan denne voksende gruppe bedst gribes af velfærdssamfundets omsorgs- og plejetilbud. 

Her har erfarne stemmer i debatten diskuteret, hvordan uddannelse af fremtidens velfærdsmedarbejdere kan styrkes, hvordan plejehjemmene kan indrettes mere mangfoldigt, og om der er brug for politisk handling, hvis udfordringerne skal foregribes. 

Samtidig har flere i debatten fremsat kritik af tolke- og pensionsregler, som de beskylder for at være ulighedsskabende og problematiske i forhold til de ældres tryghed og sundhed. 

Du kan dykke ned i debattens højdepunkter her:

Jane Heitmann (V), ældreordfører

"Hvis vi skal sikre, at de tusindvis af ældre med ikke-vestlig baggrund, som om kort tid får brug for pleje, også oplever en værdig ældrepleje, så er det afgørende, at de stempler ind i det danske fællesskab, og bliver klogere på, hvad vi i Danmark kan byde på."

"I Venstre har vi tidligere foreslået uvildige tværkommunale ældrevejledere, som kan guide alle ældre og deres pårørende til det rigtige velfærdstilbud, når man eksempelvis er visiteret til madservice, pleje, eller plejehjemsplads."

Du kan læse hele indlægget her.

Birgitte Vind (S), ældreordfører

"I Socialdemokratiet tror vi ikke på, at vi skal dele os op efter etnisk oprindelse. Tværtimod skal vi gå i skole sammen, bo sammen, arbejde sammen og blive gamle sammen."

"Jeg har derfor svært ved at se, at vi fra Christiansborg skal lovgive om en ældrepleje særligt målrettet personer med ikke-vestlig baggrund. Og det er heller ikke mit indtryk ud fra de samtaler, som jeg har med folk på ældreområdet, at det efterspørges."

Du kan læse hele indlægget her.

Jakob Sølvhøj (EL), ældreordfører

"Der er udfordringer forbundet med væksten af minoritetsetniske ældre, men vi skal være varsomme med at gøre udfordringerne alt for særlige. Det er nemlig et helt generelt problem i vores ældrepleje, at de mangelfulde ressourcer gør det vanskeligt at tilpasse hjælpen, så den modsvarer den enkelte ældres behov."

Du kan læse hele indlægget her.

Mette Olsen, centerchef ved Peder Lykke Centeret

"Jeg har et stort ønske om, at interkulturelle kompetencer kommer på skemaet på alle velfærdsuddannelser. Kun med denne faglighed kan vi løfte opgaven med det stigende antal ældre med etnisk minoritetsbaggrund, der søger mod kommunale sundhedsydelser i de kommende år."

Du kan læse hele indlægget her.

Lisbeth Nørgaard, formand for Danske Sosu-skoler

"Vi mener, at der ligger et kæmpe uforløst potentiale – både hos danske efterkommere af indvandrere og de mennesker, der løbende kommer hertil fra andre dele af verden. Vi skal som samfund kunne se styrken frem for forskelligheden. Beklædning og spisevaner er ikke nødvendigvis afgørende for at drage omsorg."

"Husker vi at se bort fra det, vil vi få øje på mennesker, der kommer med særlige relationelle kompetencer, som vi som uddannelsesinstitution kan gribe og udfolde med faglighed. Vi kan ikke løse fremtidens rekrutteringsudfordringer, hvis ikke vi formår at forløse dette potentiale."

Du kan læse hele indlægget her.

Sara Lei Sparre, lektor i antropologi ved Aarhus Universitet

"Sosu-skolers og kommuners indsatser for at rekruttere dygtige elever med migrantbaggrund til ældreplejen er vigtig. Men i den proces er det også vigtigt at bringe elevernes viden om og erfaringer med sundhedssystemer og aldrings- og sygdomsforståelser uden for Europa i spil på uddannelserne."

Du kan læse hele indlægget her.

Christine E. Swane, direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn

"Ældre mennesker, der oplever ensomhed, skal opspores, deres ønsker og behov kortlægges, og vejen til den rette indsats etableres. Det er godt. Men der mangler stort set i hele landet et fokus på, hvordan minoritetsetniske ældre får et bedre og mere indholdsrigt liv i fællesskab med andre."

Du kan læse hele indlægget her.

Jette Skive, fhv. formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg

"Det er afgørende, at der også tages hånd om de borgere, der lever et anderledes ældreliv, og som ikke er at finde i de sammenhænge, som mange andre ældre borgere finder det naturligt at indgå i. Der bør også være et særligt fokus på de pårørende, som mangler viden om sygdomme og behandling, men også om tilbuddene i det danske sundhedsvæsen."

Du kan læse hele indlægget her.

Morten Sodemann, professor i global sundhed og indvandrermedicin ved Syddansk Universitet

"Ældre etniske minoritetsborgere bliver ofte fanget i et krydsfelt mellem hjemlandets og modtagerlandets værdier og de hybride personlige behov, der kan opstå som ældre i et fremmed land uden penge og med sparsomt sprog."

Du kan læse hele indlægget her.

Anika Liversage, seniorforsker ved Vive

"En del ældre tyrkerne og pakistanerne modtager brøkpension, og cirka 18 procent af disse ældre falder under fattigdomsgrænsen. Tidligere har flygtninge været undtaget reglerne om opholdstid, for man vælger jo ikke selv, hvor gammel man er, når man flygter. Dette blev dog ændret i 2015."

"Når vi kan se, at halvdelen af disse ældre har boet 25 år eller mindre i Danmark, vil indførslen af brøkpension betyde, at deres pension fremadrettet reduceres betragteligt. De allerede høje fattigdomsrater for sådanne flygtninge kan dermed forventes at stige markant i årene fremover."

Du kan læse hele indlægget her.

Inge Jekes, formand for de kommunale sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd

"I dag oplever sundhedsfaglige medarbejdere blandt andet, at der er et stort problem i forhold til tolkereglerne, da folk som har boet her i mere end tre år ikke har ret til tolk. Det er en hindring i forhold til at indhente oplysninger om individuelle ønsker og hensyn – ikke mindst blandt ældre, som for eksempel rammes af demens. Det kan løses, hvis tolkereglerne ændres, så man igen har ret til tolkebistand."

Du kan læse hele indlægget her.

Maja Højgaard (S), viceborgmester i Brøndby Kommune

"Det er et ulighedsskabende etisk problem, at borgere, der har mistet deres danskkundskaber eller aldrig har lært tilstrækkeligt til at beskrive deres helbred eller basale behov, er afhængige af familietolkning. Det stiller dem dårligere i forhold til bestemmelse over, hvem de ønsker har adgang til egne følsomme helbredsoplysninger, og det skaber barriere i forhold til udredning og løbende behandling."

Du kan læse hele indlægget her.

Mikkel Rytter, professor MSO ved Aarhus Universitet

"Servicelovens paragraf 94 rummer muligheder for ældre borgere, der ikke ønsker at benytte almen hjemmepleje, og særligt etniske minoritetsfamilier ser ordningen som attraktiv. Men som indikeret ovenfor er ordningen absolut ikke uproblematisk."

"Selvudpegede hjælpere er ikke løsningen på fremtidens udfordringer, men ordningen kan indgå i det bredere katalog af løsninger."

Du kan læse hele indlægget her.

Dorthe Nielsen, professor i interkulturel sygepleje ved Syddansk Universitet

"Mange pårørende til ældre med etnisk minoritetsbaggrund oplever ligefrem, at de fratages deres rolle som pårørende, da de ofte får tildelt et sundhedsprofessionelt ansvar, som de ikke er forberedt på. For pårørende, der agerer som omsorgspersoner og som har egen familie og fuldtidsarbejde, kan dette opleves særlig belastende."

"De politiske røster om, at pårørende skal hjælpe mere til i forhold til pleje og pasning af sårbare ældre bliver derfor særlig bekymrende."

Du kan læse hele indlægget her.

Rune Nielsen, neuropsykolog, seniorforsker og ph.d. ved Nationalt Videnscenter for Demens

"Tilbuddene skal tilrettelægges anderledes, hvis mennesker med demens fra etniske minoriteter og deres pårørende skal modtage støtte og omsorg af samme kvalitet som etniske danskere."

"Her synes Danmark at være bagud. I de fleste af vores nabolande har man allerede for mange år siden etableret særlige pleje- og omsorgstilbud målrettet ældre med anden kulturel og sproglig baggrund."

Du kan læse hele indlægget her.

Anne Leonora Blaakilde, lektor og kulturforsker ved Roskilde Universitet

"Nogle steder i Danmark laves der såkaldte 'profilplejehjem' med en særlig profil for mennesker, der har samme baggrund og føler sig på bølgelængde med hinanden. Også for ældre indvandrere kunne der være den slags mindre plejehjem, hvor der tales ét sprog, og hvor menuen er kendt fra beboernes egen kultur."

"Den slags plejehjem findes i andre lande, men i Danmark er den gængse holdning til indvandrere, at de skal være ligesom os. Og hvis ikke de vil eller kan det, må de passe sig selv."

Du kan læse hele indlægget her.