Overblik: Sådan skal Danmark og de andre medlemslande genoprette naturen i Europa

Tre milliarder nye træer, indsats for flere fugle og beskyttelse af bier og sommerfugle. EU's naturgenopretningslov er stemt igennem. Få overblik over hovedlinjerne her.

Med EU's naturgenopretningslov forpligter medlemslandene sig på at genoprette minimum 30 procent af de drænede tørveområder samlet i EU inden udgangen af 2030.
Med EU's naturgenopretningslov forpligter medlemslandene sig på at genoprette minimum 30 procent af de drænede tørveområder samlet i EU inden udgangen af 2030.Foto: Jens B'ttner/AP/Ritzau Scanpix
Katharina Lindharth Møbjerg Madsen

Mindst 20 procent af EU’s samlede land- og havareal skal genoprettes inden 2030. Og senest i 2050 skal alle økosystemer, der har behov for det, være genoprettet.

Sådan lyder de overordnede mål i genopretningsplanen for EU's natur, som mandag endeligt er blevet stemt igennem Ministerrådet efter lang tids tovtrækkeri.

Danmark og de andre medlemslande har nu to år til at komme med deres nationale planer for, hvordan de hver især vil bidrage til at nå de fælles mål.

Læs også

Her er hovedpunkterne i loven:

Genopretning af økosystemer på land og i havet

  •  På levesteder, der anses for at være i dårlig tilstand, skal medlemsstaterne gennemføre tiltag for at genoprette mindst 30 procent senest i 2030, mindst 60 procent inden 2040 og 90 procent inden 2050. Det gælder alt fra skove, græsarealer og vådområder til floder, søer og koralrev.

  • Frem til 2030 skal medlemslandene starte med at sikre såkaldte Natura 2000-områder, det vil sige naturområder, der fra EU's side er fredet. Dog forpligter medlemslandene sig også på at genoprette naturområder i dårlig stand, som ikke er Natura 2000-sikret, såsom visse skovområder eller landbrugsarealer. 
     

Undgå tilbageskridt i sunde naturområder

  • Medlemslandende skal bestræbe sig på at sikre, at der ikke sker en forringelse af områder, der er klassificeret som værende i god stand. 

Øget bestand af vilde insekter

  • Da der er sket et markant fald i insektbestanden i Europa, stiller loven en række krav til medlemslandene om at vende nedgangen i særligt bestanden af insekter, der bestøver planter, for eksempel bier. Nedgangen skal vendes inden 2030. 

Krav til økosystemer: Træer og sommerfugle

Med aftalen stilles også nye specifikke krav til forskellige typer af økosystemer, som inkluderer landbrug, skove og urbane økosystemer.

Medlemslandene forpligter sig til:

  • At gennemføre tiltag for at forbedre to ud af tre af følgende indikatorer for biodiversitet: Bestanden af sommerfugle på græsarealer. Lagre af organisk kulstof i dyrket mineralsk jord. Og andel landbrugsarealer, der har landskabstræk med stor diversitet.

  • At indføre tiltag for at øge indekset for agerlandsfugle, da fugle er gode indikatorer for biodiversitetens generelle tilstand.

  • At sikre, at grønne områder i byerne og den såkaldte trækronedækningsgrad ikke samlet set bliver mindre frem mod 2030.
  • At gennemføre tiltag for at genoprette drænede tørvemoser. Genopretningen af drænede tørveområder er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere udledningen fra landbruget, og derfor skal minimum 30 procent af disse områder være genoprettet senest i 2030. 

  • At hjælpe med at plante tre milliarder træer samlet i EU inden udgangen af 2030. 
  • At fjerne menneskeskabte barrierer, der blokerer for, at floder kan flyde sammen. Et mål med loven er at genomdanne minimum 25.000 kilometer af floder til frit flydende vandløb inden 2030. 

Nødbremse for landbruget

  • Loven giver landbruget mulighed for at trække i nødbremsen og bremse tiltag, hvis de vurderes til at være en trussel mod opretholdelsen af en fødevareproduktion, der er tilstrækkelig for at dække EU's forbrug. 

Nationale planer skal godkendes af kommissionen 

  • Medlemslandene skal selv udforme en plan for deres nationale genopretning med konkrete tiltag, som skal indsendes til kommissionen. Medlemslandene skal løbende overvåge og rapportere deres fremgang baseret på EU's biodiversitetsindikatorer.  

Evaluering i 2033 

  • Loven vil være gældende tyve dage efter, at den er publiceret i EU's officielle journal og kan derefter implementeres direkte hos alle medlemslandene.

  • I 2033 vil kommissionen genoverveje implementeringen af reguleringen og dens betydning for landbruget, fiskeriet og skovene samt de bredere socioøkonomiske effekter. 
Læs også
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024