Professor: Opsparing er et godt bud på en vej til større lighed i ældreplejen
At supplere den skattefinansierede ældrepleje med personlige opsparinger kan være den rette medicin mod en stadig større ulighed i ældreplejen, lyder det fra professor. Og det er nu, debatten skal tages og beslutningerne træffes.
![Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh mener at opsparing til ældrepleje kan være den rette vej til at sikre mindre ulighed blandt fremtidens ældre.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/272116/113157.jpg)
Foto: Aalborg Universitet
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørUlige adgang til en tilfredsstillende ældrepleje er allerede en realitet.
Og det bliver kun værre, hvis ikke politikerne inden for en overskuelig tidshorisont træffer beslutninger, som kan trække i en anden retning.
Derfor har socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, fat i den lange ende, når han foreslår at indføre obligatoriske private opsparinger, som kan betale for ældrepleje til den enkelte.