Debat

EP-kandidat: Disse EU-dagsordener bør du holde øje med, hvis du arbejder med ældreområdet

EU spiller en større rolle på ældreområdet, end de fleste tror. For alle 27 medlemslande står overfor samme opgave med at sikre tilstrækkelige pensionsmidler, 'varme hænder' og god livskvalitet for den aldrende befolkning, skriver Sissel van Run-Kvist, der er kandidat til EU-valget for Radikale.

Der er god grund til at interessere sig for EU og det kommende Europa-Parlamentsvalg, når det kommer til ældreområdet. For i alle 27 EU medlemslande fylder den ældrepolitiske debat, skriver Sissel van Run-Kvist (R). Her ses en demonstration i Frankrig mod planerne om at hæve pensionsalderen. 
Der er god grund til at interessere sig for EU og det kommende Europa-Parlamentsvalg, når det kommer til ældreområdet. For i alle 27 EU medlemslande fylder den ældrepolitiske debat, skriver Sissel van Run-Kvist (R). Her ses en demonstration i Frankrig mod planerne om at hæve pensionsalderen. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix
Sissel van Run-Kvist
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke tit, der bliver sagt social-, ældre- og EU-politik i samme sætning i Danmark, men faktisk spiller EU en større og større rolle på området, og det burde fylde mere i den offentlige debat.

For siden vedtagelsen af den såkaldte europæiske søjle for sociale rettigheder tilbage i 2017 har EU lanceret en række tiltag med målet om at skabe et "socialt stærkt Europa, der er retfærdigt, inkluderende og fuldt af muligheder".

Det lyder godt, men det er også lidt af et paradigmeskifte, fordi socialpolitik hidtil primært har været en national kompetence.

Det giver nogle bump på vejen, for mens vi alle kan enes om, at vi skal have rimelige arbejdsvilkår, og en løn man kan leve af, bliver det straks vanskeligere, når det konkret handler om vedtagelsen af en fælleseuropæiske mindsteløn eller reglerne for platformsarbejdere hos tjenester som Wolt og Uber. Det er derfor ikke lige meget, hvem der sidder og trykker på stemmeknappen i Europa-Parlamentet.

Læs også

Et andet tiltag er den såkaldte europæiske garanti til udsatte børn. Denne garanti er sat i verden for at sikre, at alle sårbare børn er garanteret en række fundamentale rettigheder. Her kan Danmark sætte kryds ved de fleste rettigheder: Gratis sundhed, ret til bolig og gratis uddannelse. Men vi kan ikke sætte kryds ved retten til mindst et gratis og sundt måltid i løbet af skoledagen.

Det er interessant, også set i lyset af den seneste debat omkring, hvorvidt vi skal indføre frokost i folkeskolen. Måske kan EU blive en løftestang?

Fælles europæisk indsats for aktiv, sund aldring  

Kigger vi fremad mod næste mandatperiode, er det også værd at holde øje med ældreområdet. Her står alle 27 medlemslande over for den samme udfordring; vi europæere lever længere og længere.

Antallet af ældre i Europa, der fylder 80 år vil stige med 80 procent frem mod 2050.

Sissel van Run-Kvist (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Faktisk skønnes det, at antallet af ældre i Europa, der fylder 80 år vil stige med 80 procent frem mod 2050. Det giver alle medlemslande en række udfordringer.

Hvordan sikrer vi, at pensionsmidlerne er tilstrækkelige, så vi har nok af de famøse varme hænder, og at der også er god livskvalitet i livets sidste år?

Derfor har EU også dannet det såkaldte "europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring", som har til formål at sikre; at vi får flere sunde leveår, at støtten til vores social- og sundhedssystemer er bæredygtige i fremtiden og se på, hvordan vi kan bruge digitale værktøjer på ældreområdet. Vi skal finde de gode løsninger sammen.

Kommende lægemiddellovgivning 

Det kommer til at have afgørende betydning for, hvor hurtigt vi i Danmark får adgang til nye medikamenter og til hvilken pris.

Konkret er det også værd at holde øje med forhandlingerne om ny lægemiddellovgivning, som skal gøres færdig efter valget. Det kommer til at have afgørende betydning for, hvor hurtigt vi i Danmark får adgang til nye medikamenter og til hvilken pris.

Det danske medicinråd afviser igen og igen ny og effektiv medicin med henvisning til, at prisen er for høj, selv om medicinen sikrer ekstra leveår og bedre livskvalitet.

Og naturligvis spiller prisen en rolle, når vi ved, at der kommer flere ældre, som bliver ramt af sygdom. Derfor er det også Europa-Parlamentets ønske, at vi i fremtiden i langt højere grad forhandler sammen i EU, så vi kan få den bedst mulige pris.

Der er med andre ord alt mulig grund til at interessere sig for EU og det kommende Europa-Parlamentsvalg, for EU har ikke kun indflydelse på tørre tekniske standarder, frihandel og klima- og miljøpolitik, men også det nære og sociale.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sissel van Run-Kvist

Politisk rådgiver, Renew
kandidat i International Business and Politics (CBS 2015)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024