Statsministeriet var involveret i valg af medlemmer til omstridt udvalg om aktiv dødshjælp

Professor: Iøjnefaldende interesse

Udvalget blev nedsat for at "nuancere regeringens beslutningsgrundlag" om det følsomme emne, som statsminister Mette Frederiksen (S) for første gang i en tale på Folkemødet i juni 2023 omtalte, da hun fastslog, at hun selv er tilhænger af aktiv dødshjælp. 

Det er, selvom et stort flertal i Etisk Råd er imod. Siden har flere partier beskyldt regeringen for at håndplukke udvalgsmedlemmer, fordi et flertal af medlemmerne ligesom statsministeren har udtrykt sig positivt om at indføre en form for aktiv dødshjælp. 

Og senest har to medlemmer desuden forladt udvalget i protest over at skulle komme med bud på mere konkrete modeller for indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark.

Professor Jørgen Grønnegaard fra Københavns Universitet har læst aktlisten, og ifølge ham er det "fuldkommen normalt", at regeringer blander sig i, hvordan kommissioner bliver sammensat, og hvilken formand de får. 

Han hæfter sig dog også ved antallet og hyppigheden, hvormed Statsministeriet på den ene eller anden måde er omtalt i aktlisten.

"Det ser ud, som om der har været intens interesse fra højeste sted. Hvor normalt det er, tør jeg ikke kloge mig på. Men iøjnefaldende er det," siger han. 

Men er det nødvendigvis en dårlig ting?

"Nej. Jeg ser det primært som et udtryk for, at de ledende embedsfolk arbejder aktivt og loyalt for den sag, statsministeren lancerede og dagsordensatte på Folkemødet. Og det illustrerer egentlig også hendes engagement."

Skærper kritikken

De nye oplysninger får en række partier til at lange ud efter statsministeren og den måde, som udvalget er blevet nedsat og sammensat på. Aktlisten bestyrker nemlig partiernes mistanke om, at regeringstoppen aktivt har forsøgt at påvirke udvalgets konklusioner.

Ifølge Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, er de nye oplysninger med til at illustrere, at statsministeren har været "ekstremt styrende og haft et klart ønske om, hvilket resultat det alternative udvalg skal levere".

Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl får en "fornemmelse for en låst dagsorden", mens DF's sundhedsordfører, Mette Thiesen, siger, at "det løber mig koldt ned ad ryggen".

SF's Kirsten Normann Andersen mener ikke, at statsministerens interesse i udvalget i sig selv er mistænkeligt. Det er til gengæld, at to medlemmer har forladt udvalget i protest over, at de føler sig presset til at komme med konkrete modeller for aktiv dødshjælp, mener hun:

"Det lugter af, at man vil renvaske sine egne politiske holdninger i et udvalg. Det er dybt usmageligt." 

Altinget har spurgt, om statsminister Mette Frederiksen (S) vil kommentere sagen. I stedet svarer hendes ministerium, at det er "helt naturligt, at 'Udvalget for en mere værdig død' har været drøftet i regeringen". 

Samme toner lyder fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

"Udvalget for en mere værdig død er et udvalg nedsat af regeringen, og det er derfor helt naturligt, at regeringen internt har drøftet kommissoriet for udvalgsarbejdet og udvalgets sammensætning," skriver hun i en mail til Altinget.

Udpegning er ikke neutral

Professor Jørgen Grønnegaard hæfter sig ved, at nedsættelse af kommissioner ikke er en neutral handling.

Man kan præge udfaldet gennem sammensætningen og valget af formand, som "eksempelvis er med til at dagsordenssætte arbejdet", påpeger Jørgen Grønnegaard og forstætter: 

"Den slags overvejelser er naturlige for embedsværket og ministrene selv."

Orientering af STM om formand ift. udvalget for en mere værdig død – Bestillinger vedr. IW og orientering om mulig udfordring med formand.

Dokument fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Der findes grundlæggende tre kriterier for sammensætningen af kommissioner og udvalg, fortæller Grønnegaard. Man kan vælge folk med sagkundskab, og man kan vælge en eller flere parter, som har bestemte interesser i en sag. 

"Og så findes der også et tredje kriterium. Her handler det om, at der ikke findes en klart defineret faglighed eller parter, som for eksempel i 'udvalget om den glemte kvindekamp', hvor medlemmer også trak sig," siger han og uddyber: 

"Udvalget, der skal se på aktiv dødshjælp, kommer i denne kategori. Det kan næsten ikke være anderledes, når du behandler en sag som denne, som ligner noget, som Etisk Råd normalt beskæftiger sig med – altså etiske spørgsmål på det generelle plan."

I den type spørgsmål vil medlemmerne typisk hælde til den ene eller den anden side. 

"Og derfor kan spørgsmålet om, hvorvidt man kommer til at overrepræsentere én bestemt holdning, opstå, og det betyder, at der kommer en bias ind i arbejdet," siger Jørgen Grønnegaard. 

Har man vidst det her? 

"Ja, det følger næsten af emnets karakter." 

Siger du, at man med åbne øjne har sammensat et udvalg, der hælder til én bestemt konklusion om aktiv dødshjælp? 

"Nej, det kan jeg ikke sige, og jeg kan ikke komme det nærmere." 

Altinget har tilbudt udvalgets formand, sognepræst Kathrine Lilleør, at kommentere kritikken samt de to udmeldelser fra udvalget.

"Vi offentliggør vores synspunkter og refleksioner torsdag på Folkemødet. De to udtrådtes synspunkter og refleksioner vil også indgå. Vi vil naturligvis også forholde os til kritik," skriver hun i en mail.