Venstre: Indvandrere skal stemple ind i fællesskabet, hvis de vil sikres en værdig alderdom

Flere og flere får mulighed for at opleve det, vi kan kalde for “den 4. alder”, fordi vi bliver ældre og ældre. Det er positivt, at vi lever længe og for manges vedkommende også lever gode liv.

Det gælder også for gruppen af +65-årige indvandrere med ikke-vestlig baggrund, som man forventer vil mere end firedobles i løbet af de kommende 30 år. Men vi må ikke være blinde for, at mange ældre med ikke-vestlig baggrund, også kan give særlige udfordringer, hvis der ikke handles klogt og i tide.

Kvinderne er særligt udfordrede

For nylig talte jeg med en ung kvinde, som er tidligere ansat i ældreplejen. Snakken faldt på, hvordan vi også sikrer, at ældre med en ikke-vestlig baggrund får en værdig alderdom på de danske plejehjem. Plejehjem, der for mange vil repræsentere værdier, de ikke er fortrolige med. Gennem vores snak lærte jeg, at særligt indvandrerkvinderne er udfordrede.

Mange indvandrerkvinder lever et isoleret liv på passiv forsørgelse i danske indvandrerghettoer. Kvinderne taler ikke dansk, vores danske madkultur er fremmed for dem, og for nogen er det helt uforståeligt, at en sosu-assistent på et dansk plejehjem kan være en mand, der har til opgave at udføre personlig pleje som tandbørstning, rede hår eller klippe negle.

Budskabet til mig var krystalklart: Livet for denne gruppe borgere udfordres på alle parametre, og det er vigtigt, at der sættes ind.

Tværkommunale vejledere kan bygge bro

Spørgsmålet er hvordan? Venstre har klare værdier, som blandt andet handler om, at ældre skal have flere valgmuligheder, når det gælder velfærdsydelser, og mere frihed til at leve det liv de ønsker og selv har valgt.

Hvis vi skal sikre, at de tusindvis af ældre med ikke-vestlig baggrund, som om kort tid får brug for pleje, også oplever en værdig ældrepleje, så er det afgørende, at de stempler ind i det danske fællesskab.

Jane Heitmann (V)
Ældreordfører

Frihed i en dansk kontekst starter i mange sammenhænge med god integration og en plads på arbejdsmarkedet. Og her kommer alt for mange kvinder med ikke-vestlig baggrund til kort, særligt fordi mange bliver holdt ude af det danske arbejdsmarked.

En plads på arbejdsmarkedet åbner op for, at man bliver fortrolig med danske værdier, lærer det danske sprog, og i det hele taget får mulighed for at leve det liv man selv har valgt – uden at skulle være afhængig af andres eller samfundets penge. Som vores dronning så klogt italesatte under nytårstalen, så er det i mødet med andre mennesker, at vi både bliver klogere på os selv og hinanden.

Hvis vi skal sikre, at de tusindvis af ældre med ikke-vestlig baggrund, som om kort tid får brug for pleje, også oplever en værdig ældrepleje, så er det afgørende, at de stempler ind i det danske fællesskab, og bliver klogere på, hvad vi i Danmark kan byde på.

I Venstre har vi tidligere foreslået uvildige tværkommunale ældrevejledere, som kan guide alle ældre og deres pårørende til det rigtige velfærdstilbud, når man eksempelvis er visiteret til madservice, pleje, eller plejehjemsplads. Ligesom ældre frit bør kunne vælge mellem både kommunale og friplejehjem i alle kommuner. I dag er der alt for mange, som ikke kan få lov at vælge selv. Det er simpelthen ikke godt nok – uanset om man er etnisk dansk eller har ikke-vestlig baggrund.