Mette Abildgaard
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Mette Abildgaard (K) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om teknisk bistand til et ændringsforslag, som indebærer, at de personer, der har indsendt en ansøgning om at komme på venteliste til at adoptere et barn, men som endnu ikke er blevet optaget hos DIA, ligeledes bliver omfattet af Ankestyrelsens mulighed for at yde adoptionshjælp som adoptionsformidlende organisation

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 187, Spørgsmål 1
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som indebærer, at de personer, der har indsendt en ansøgning om at komme på venteliste til at adoptere et barn, men som endnu ikke er blevet optaget hos DIA, ligeledes bliver omfattet af Ankestyrelsens mulighed for at yde adoptionshjælp som adoptionsformidlende organisation, og vil ministeren redegøre for, hvor mange personer det i så fald vil dreje sig om?

Svar fra tirsdag den 14. maj 2024
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som indebærer, at de personer, der har indsendt en ansøgning om at komme på venteliste til at adoptere et barn, men som endnu ikke er blevet optaget hos DIA, ligeledes bliver omfattet af Ankestyrelsens mulighed for at yde adoptionshjælp som adoptionsformidlende organisation, og vil ministeren redegøre for, hvor mange personer det i så fald vil dreje sig om?” Svar:

Jeg kan oplyse, at det fremgår af § 1, nr. 1, i lovforslaget, at der foreslås indsat en bemyndigelse som § 30, stk. 3, i adoptionsloven. Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. har følgende ordlyd:

”Socialog boligministeren kan fastsætte regler om at give Ankestyrelsen tilladelse til som adoptionsformidlende organisation at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark.” Den foreslåede bemyndigelse er således ikke begrænset til verserende sager på ventelisten hos Danish International Adoption (DIA), men vil også kunne omfatte sager, hvor ansøgerne ikke står på DIA’s venteliste.

En udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil kræve nærmere afklaring af udmøntningens rækkevidde, hvilket ordførerne vil blive inddraget i.

Såfremt det viser sig nødvendigt at anvende den foreslåede bemyndigelse, er det dog min intention alene at give Ankestyrelsen tilladelse til at virke som adoptionsformidlende organisation mht. sager, hvor ansøgeren pr. 16. januar 2024 var optaget på DIA’s venteliste. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Afgrænsningen er begrundet i, at jeg finder, at ansøgere, der endnu ikke står på DIA’s venteliste er så tidligt i adoptionsprocessen, at de bør omfattes af den fremtidige tilrettelæggelse af international adoption til Danmark, som vi skal drøfte med hinanden.

Som det fremgår ovenfor er bestemmelsen med sin ordlyd imidlertid ikke begrænset til disse sager.

For så vidt angår spørgsmålet om antallet af personer, der har indsendt en ansøgning om at komme på venteliste til at adoptere et barn, men som endnu 1 ikke er blevet optaget hos DIA, har DIA oplyst over for Ankestyrelsen, at DIA siden den 16. januar 2024 har modtaget henvendelser fra tre ansøgere om at blive optaget på DIA’s ventelister.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024