11 aktører i opråb: Kortere arbejdstid er den vision, som fagbevægelsen mangler

Forskere evaluerede for eksempel i 2022 og igen i 2024 et forsøg i Storbritannien, hvor 61 arbejdspladser gav deres tilsammen omkring 2.900 ansatte en kortere arbejdsuge uden nedgang i løn.

Resultaterne kan ses som overraskende.

Typisk forblev virksomhedernes indtægt det samme eller steg, selvom antallet af arbejdstimer gik ned. Medarbejderne oplevede overordnet bedre søvn, trivsel og arbejdsglæde samtidig med færre sygedage og jobskifter.

Mere fritid er et politisk valg

Det er derfor ærgerligt, at vi i Danmark har for vane kun at lytte til Finansministeriets regnemodeller, når vi udvikler og validerer politiske visioner.

Deres model antager noget forsimplet, at nedsat arbejdstid medfører tilsvarende lavere produktivitet.

De medregner heller ikke, at kortere arbejdstid gavner samfundet med afledte effekter som lavere sygefravær, mindre stress og mindre nedslidning.

I Danmark er produktiviteten igennem det seneste århundrede skudt i vejret, samtidig med at arbejdstiden er blevet sat ned som følge af fagbevægelsens kampe.

Vi har i dag en historisk høj produktivitet i Danmark, som desuden er højere end i lande med en længere gennemsnitlig arbejdstid.

De økonomiske vismænd konstaterede i rapport om dansk økonomi i efteråret 2023, at fordi vores produktivitet er stigende "kan man ikke meningsfuldt sige, at der ikke er råd til for eksempel at holde mere fri".

Vismændene fastslår, at muligheder for mere fritid beror på politiske valg.

Det var ikke sådan, flere danske politikere fremlagde rapportens konklusioner. De brugte den til at konkludere, at kortere arbejdstid ikke er muligt.

Det er det, ifølge rapporten. 

Vi er en gruppe af fagligt aktive fra forskellige fag, på tværs af hovedorganisationer og fagområder, som ønsker at samle fagbevægelsen om at formulere en tydelig vision, der afspejler danskernes ønsker.

Vi mener, at kortere arbejdstid er et oplagt valg og næste skridt, der kan rette op på individuelle og samfundsmæssige ubalancer, og samtidig være den store vision, som fagbevægelsen har så afgørende brug for.

Fagbevægelsens fælles mål bør være en kollektiv reduktion af normalarbejdstiden.

Reallønsstigning i fokus

Måder arbejdstiden organiseres på skal matche hvert fags arbejdsopgave.

Fire-dages arbejdsuger eller seks-timers arbejdsdage fordelt på fem dage er ikke en løsning for alle.

Mere fritid skal ikke alene være et individuelt valg, som man forhandler sig til eller betaler for.

Sune Bach, Harun Demirtas, m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Social- og sundhedsassistenter skal ikke organisere deres kortere arbejdstid på præcis samme måde som for eksempel pædagoger, IT-professionelle eller tekniske håndværkere.

Vejene til kortere normalarbejdstid vil også være forskellig fra fag til fag, og kan på forskellig vis forfølges med både kollektiv forhandling og politik.

Mere fritid skal ikke alene være et individuelt valg, som man forhandler sig til eller betaler for.

Vi har behov for kollektive løsninger, der ændrer praksis på en retfærdig og tilgængelig måde.

Kortere arbejdstid skal være uden tilsvarende lønnedgang, især i lavtlønnede fag. Reallønsstigning er et fokus.

Modsat kan faggrupper, der i dag er højest lønnede, måske kollektivt kan acceptere at få mere fri tid i bytte for lidt lavere reallønsstigning.

I første omgang ønsker vi at blive klogere.

Vi ønsker, at forsøgsordninger støttes, og potentialer og faldgruber analyseres, så finansministeriets beregninger ikke står alene, når vi skal vurdere, om kortere arbejdstid er en aktuel, mulig og nødvendig ny vision i fagbevægelsen.