Ordførere forudser højere ledighed end Løkke

LEDIGHED: Finansministeriets vurdering af, at ledigheden i 2010 er på 3,5 procent, kan meget vel vise sig at være for lavt sat, mener S og DF.
Finansministeriet forventer, at ledigheden i 2010 vil være på 3,5 procent. Men det tal bliver meget højere, hvis ikke regeringen snart tager de nødvendige initiativer, mener Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov.
Finansministeriet forventer, at ledigheden i 2010 vil være på 3,5 procent. Men det tal bliver meget højere, hvis ikke regeringen snart tager de nødvendige initiativer, mener Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov.Foto: www.ft.dk
Anders Agner Pedersen

Jeg er bange for, at hvis ikke man gør noget ved den udvikling, der er lige nu, og med de tendenser som vi ser lige nu, så er det meget muligt, at tallet bliver endnu højere.

Thomas Adelskov
Arbejdsmarkedsordfører, Socialdemokraterne
Finansministeriet fremlagde tirsdag sin økonomiske redegørelse, hvori ministeriet blandt andet kommer med deres bud på, hvor meget ledigheden vil stige i den kommende tid. For at vi går ind i en tid med stigende ledighed lægger Finansministeriet ikke skjul på. Således forventer de, at ledighedsprocenten i 2010 vil være oppe på 3,5 procent, hvilket er en fordobling i forhold til den nuværende ledighedsprocent, som er på 1,7.

Arbejdsmarkedsordføreren for Socialdemokraterne, Thomas Adelskov, tvivler dog på, at det tal, som Finansministeriet er nået frem til, ender med at holde stik.

"Jeg er bange for, at hvis ikke man gør noget ved den udvikling, der er lige nu, og med de tendenser som vi ser lige nu, så er det meget muligt, at tallet bliver endnu højere," siger Thomas Adelskov til Altinget.dk. Hvor meget højere han forventer, at tallet vil blive, vil han ikke gætte på, men risikoen er bestemt til stede, fastslår Adelskov.

"Når man ser på, hvad Deutsche Banks vurdering er om, at Danmark næste år vil have negativ vækst, hvor regeringen vurderer, at væksten vil være positiv, så er der stor forskel på, hvordan man ser på det. Og derfor er der grund til at frygte, at hvis ikke der sker noget, og hvis ikke regeringen gør noget, så er der udsigt til endnu højere ledighed," påpeger Thomas Adelskov.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024