Jørgen Søndergaard: Hver en sten er vendt

Skattekommissionen arbejdede for nedrullede gardiner. I vores tilfælde vil jeg mene, at alle politikere er relativt godt informeret på forhånd om, hvad det er for nogle forslag, vi kommer med.

Jørgen Søndergaard
Formand, Arbejdsmarkedskommissionen

Der er ikke pyntet op med flag og den store politiske velvilje, når Jørgen Søndergaard på torsdag som formand for Arbejdsmarkedskommissionen fremlægger resultatet af to års arbejde. Politikerne går på listesko, når det handler om at skrue på arbejdsmarkedsskruerne i en krisetid. Men de har et ansvar, slår Jørgen Søndergaard fast:

"Jeg må sige til de politikere, der ikke mener, forslagene kan bruges til noget, at de bliver nødt til at tænke over, hvordan de får skaffet de penge hjem, som mangler i kassen. Det er nemt nok at sige, at man ikke bryder sig om det her, men det er svært at komme i tanke om populære forslag, der vil skaffe penge ind til den offentlige kasse," siger Jørgen Søndergaard.

Selvom kommissionens forslag ikke har nogen sidste holdbarhedsdato, så vil for sen politisk indgriben gå ud over alle andre end dem, der i fremtiden udgør den stigende gruppe af pensionister.

"Det er en byrde, man kan skubbe foran sig i noget tid, men før eller siden, så er man nødt til at gå til stålet og få gjort noget ved det. Jo længere man venter, jo mere skal der doseres for at nå en balance i økonomien. Jo længere man venter, jo mere er det i højere grad de kommende generationer, der kommer til at betale regningen for den velstand, som leveres nu," siger Jørgen Søndergaard.

Ingen sten, vi ikke har opdaget
I spidsen for Arbejdsmarkedskommissionen har han lagt vægt på, at resultatet bliver et samlet katalog af tiltag, som kunne få en mærkbar virkning på arbejdsmarkedet - og skaffe de godt 14 milliarder kroner, som der spås at mangle i fremtiden. Kommissionen har været bredt omkring, slår Jørgen Søndergaard fast.

"Efter min opfattelse ligger der ikke sten, vi ikke har opdaget, som kan give store bidrag. Man kan altid diskutere, om der ligger noget rundtomkring, som kan give nogle mindre bidrag, det vil jeg ikke udelukke, at der gør," siger Jørgen Søndergaard, der under hele processen med kommissionen har skullet lægge resultaterne åbent frem som oplæg til diskussion. Med arbejdsmarkedets parter og regeringen - på en offentlig tilgængelig måde.

Åbenhed - og ingen Carsten Koch
Derfor vil Jørgen Søndergaard heller ikke holdes op imod Skattekommissionens formand, Carsten Koch, der på forhånd gødede jorden hos politikerne inden kommissionens udspil:

"Jeg kan sagtens forstå Skattekommissionens behov for at informere politikerne om, hvad det var, man gik og overvejede, for det kunne politikerne ikke vide på anden måde. Skattekommissionen arbejdede for nedrullede gardiner. I vores tilfælde vil jeg mene, at alle politikere er relativt godt informeret på forhånd om, hvad det er for nogle forslag, vi kommer med," siger Jørgen Søndergaard.

Også arbejdsmarkedets parter er godt opdateret og med forståelse for den fremtidige problemstilling på begge sider.

"Det er vel sådan, at reformer, der skal skaffe mere arbejdskraft, vil arbejdsgiverne altid se med sympati på, med mindre det er noget, de selv skal betale en hel masse for. Og til gengæld er lønmodtagerorganisationerne mere skeptiske over for ideer om reformer, hvor provenuet skal bruges til at forbedre den offentlige økonomi," siger Jørgen Søndergaard og fortsætter:

"Omvendt har alle sider anerkendt, at vi er i en forhandlingssituation, hvor der er behov for at få en større beskæftigelse. Også fordi der bliver færre i arbejdsstyrken. Det har der fra alle sider været en accept af, at der er behov for."

Ingen synes om højere skat
Hvordan den samlede danske befolkning tager imod Arbejdsmarkedskommissionens arbejde, tør Jørgen Søndergaard dog ikke spå om.

"Det kommer altid an på, hvordan befolkningen får det præsenteret. Det afgørende spørgsmål er, hvordan folk vil betale for velfærden. Enten må vi have sat skatteprocenten i vejret eller indføre reformer, der sikrer en større beskæftigelse. Vi ved fra tidligere, at jo mere det bliver klart for folk, at det er et valg mellem to måder at betale på, jo mere sandsynligt er det, at folk vil bakke op om en reformvej," siger Jørgen Søndergaard og pointerer:

"Der er ingen, der synes, det er sjovt at skulle betale mere i skat."