240 nye praktikpladser i kommunerne
Nanna Muus Steffensen
JournalistpraktikantDer bliver oprettet 240 nye praktikpladser til studerende på erhvervsuddannelser i 2011, skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse. I 2009 blev KL og regeringen enige om at oprette 1.320 praktikpladser i kommunerne i 2010.
I år bliver der oprettet yderligere 240 praktikpladser.
Praktikpladserne er resultatet af en aftale om at finde flere praktikpladser, som regeringen indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i efteråret under finanslovsforhandlingerne.
Ud over praktikpladserne i kommunerne bliver der oprettet knap 1.000 praktikpladser i forhold til antallet i 2009 til SOSU-studerende. Det besluttede regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC allerede i 2007. Derudover opretter staten 50 nye pladser i forhold til 2010. Forhandlingerne med Danske Regioner om en lignende aftale for regionerne er stadig i gang.