Akademikerne: AE tegner misvisende billede af akademikerledighed

Hvad enten man reducerer antallet af studiepladser alene på baggrund af ledighedstal, eller på baggrund af fremskrivninger af fremtidig arbejdskraftmangel, så gør man det ud fra en præmis om, at arbejdsmarkedet i høj grad er statisk; den arbejdskraft vi havde brug for i går, ligner den arbejdskraft vi har brug for i morgen. På baggrund af hvad vi ved nu, kan vi forudsige, hvilke kompetencer og færdigheder vi får brug for i fremtiden.

Desværre er verden ikke helt så simpel. Selvom ledighedstal, og måske også fremskrivninger, kan give os en indikation på, hvilken arbejdskraft vi får brug for i fremtiden, kan de ikke stå alene.

Hvad enten det er klimakriser, sundhedskriser, eller grøn omstilling, der står øverst på dagsordenen, så kommer vi ikke til at løse fremtidens udfordringer ved at uddanne til fortidens arbejdsmarked.

Fremskrivningerne har fejlet

Arbejdsmarkedet er fleksibelt og tilpasser sig den arbejdskraft, det har til rådighed. Af samme grund har tidligere fremskrivninger ramt forkert, når de har forudsagt et enormt overskud af akademikere. Det konkluderer tænketanken Kraka, der blandt andet har set nærmere på fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der advarer mod en massiv mangel på faglærte.

Af samme grund har tidligere fremskrivninger ramt forkert, når de har forudsagt et enormt overskud af akademikere.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Alligevel bruger Mie Pihl fra AE i et indlæg i Altinget den 2. december 2021, en næsten identisk fremskrivning til at argumentere for, at vi i 2030 har 25.000 akademikere i “overskud”.

Jeg ved ikke, hvorfor Mie Pihl bliver ved med at bruge fremskrivninger, som vi ved tidligere har ramt forkert, og som Kraka mener, at politikerne bør være varsomme med at bruge som grundlag for at drage den vidtgående politiske konsekvens af at uddanne flere faglærte og færre med videregående uddannelser.

Men jeg ved, at konsekvensen, af blindt at bruge sådanne fremskrivninger som argument for at skære i antallet af akademikere, er en polariseret og sort/hvid uddannelsesdebat, der ikke tager hånd om de udfordringer, vi faktisk har.

Efter to år er akademikerledighed lavere sammenlignet med andre faggrupper

Hvis vi ser nærmere på, hvordan ledighedstallene ser ud over tid, tegner der sig et meget andet billede.

I sit indlæg tager Mie Pihl udgangspunkt i, hvordan ledigheden for akademikere ser ud, et halvt år efter endt uddannelse. Hvis man vælger seks måneder som nedslagspunkt, er det rigtigt, at akademikere generelt har en højere ledighed end andre faggrupper.

Ikke desto mindre viser vores tal, baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, at ledigheden blandt akademikere falder uge for uge efter dimission. Således er niveauet for ledigheden blandt nyuddannede akademikere lavere end for erhvervsuddannede efter ét år og den allerlaveste, i forhold til andre uddannelsesniveauer, efter omtrent to år og frem.

Således er niveauet for ledigheden blandt nyuddannede akademikere lavere end for erhvervsuddannede efter ét år.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Ydermere viser tal beregnet på indberetninger fra a-kasserne, at antallet af fuldtidsledige akademikere har været på omtrent samme niveau siden finanskrisen på trods af, at antallet af forsikrede akademikere er steget med mere end 150.000.

Det understreger, at arbejdsmarkedet er i stand til at absorbere den akademiske arbejdskraft. Mie Pihl har altså formået at vælge lige præcis det nedslagspunkt, der bekræfter hendes pointe, i stedet for at forholde sig til det samlede billede.

Problemet med at sammenligne faggruppernes ledighed efter et halvt år, bliver da også påpeget af Uddannelses- og forskningsministeriet, der påpeger, at for dimittender på de korte og mellemlange videregående uddannelser, er der mange, der fortsætter med at studere på en top-op uddannelse, eller en kandidatuddannelse.

Det betyder, at ledighedstallene for de grupper bliver kunstigt lave.

Lad os bringe kompetencerne i spil og udvikle fremtidens arbejdsmarked

Der er altså ikke noget, der peger på, at der ikke er efterspørgsel efter akademiske kompetencer på den lange bane. I stedet peger det på, at det nogle gange tager lidt længere at komme i job.

Der er altså ikke noget, der peger på, at der ikke er efterspørgsel efter akademiske kompetencer på den lange bane.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Det kan blandt andet forklares ved, at de fleste dimittender efter fremdriftsreformens indførelse, bliver færdiguddannede omkring juni, netop som resten af arbejdsmarkedet går på sommerferie.

Samtidig tager det nogle gange lidt længere tid at komme i job, bl.a. fordi akademiske uddannelser ofte ikke har en bestemt jobfunktion i sigte. Den udfordring er reel, og den diskussion giver det mening at tage, så vi sørger for, at den viden og de kompetencer, de nyuddannede har, kommer i spil hurtigst muligt.

De senere år, har vi blandt andet haft held med at hjælpe med at bygge bro mellem nyuddannede og små- og mellemstore virksomheder. På den måde udvider og udvikler vi arbejdsmarkedet, og som resultat oplever SMV’erne fremgang, og der bliver skabt nye jobs til flere medarbejdergrupper.

I stedet for at behandle arbejdsmarkedet som en lige linje, vi ikke kan påvirke, skal vi sikre, at de unge, uanset hvilken uddannelse de ender med at tage, får en stærk kernefaglighed, der gør dem i stand til aktivt at udvikle fremtidens arbejdsmarked og løsningen af de globale udfordringer, vi står overfor.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke udfordringer fremtiden bringer, men der er ikke noget, der peger på, at mindre uddannelse er løsningen på de udfordringer.