Borgmestre: Mette Frederiksen mangler stadig en plan for de 43.000 unge uden uddannelse eller job

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin nytårstale for halvandet år siden, at de 42.000 unge under 25 år, der hverken er i uddannelse eller i job, var regeringens vigtigste opgave. Siden da er tallet blevet til 43.000.

Regeringen har varslet et nyt udspil på området efter sommerferien. Står det til os i København, skal det udspil indeholde en respekt for de unges forskelligheder.

Nogle er at betragte som decideret udsatte unge. De kan eksempelvis have været anbragt som børn, dømt for kriminalitet og/eller have problemer med stofmisbrug.

De har måske i første omgang brug for social støtte og adgang til sunde og aktive fællesskaber for at kunne komme i gang med uddannelser og job.

Unge vælger uddannelse for tidligt

En anden gruppe unge har påbegyndt gymnasiet uden at gennemføre det og er flere år senere ikke kommet videre.

En del af forklaringen på, hvorfor de er endt i den situation, kan måske findes i, at de unge skal vælge retning meget tidligt.

Hvis valget på den ene side står mellem gymnasiet – og dets utallige muligheder – over for et meget specialiseret sigte på en erhvervsuddannelse, er der nok mange, der vælger at holde sine muligheder åbne, indtil man er mere afklaret. Også selvom det ikke er det, der egentlig passer bedst til en.

I de seneste år har vi set en dramatisk stigning i antallet af unge, der bliver tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser.

Karina Vestergård Madsen (EL), Jakob Næsager (K), Sisse Marie Welling (SF), Mia Nyegaard (R) og Jens-Kristian Lütken (V)
Borgmestre, København

En tredje gruppe har psykiske eller kognitive udfordringer. I de seneste år har vi set en dramatisk stigning i antallet af unge, der bliver tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser.

Men førtidspension er ikke en løsning for alle disse unge. For derigennem bliver de også udelukket fra fællesskaberne på uddannelser og arbejdspladser.

Tænk for eksempel tilbage på coronaepidemien og den isolation, den placerede os alle i. Det er ikke det, vi ønsker for vores unge mennesker.

Vi mener, at vi som samfund skal tro på og investere i de unge – også dem, der lige for tiden ikke tror på sig selv.

Derfor har vi i Københavns Kommune nu udarbejdet en hensigtserklæring sammen med gode kræfter fra civilsamfundet, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.