Debat

EL: Pensionskommissionen viderefører regnearkslogikker uden rod i virkeligheden

Det er helt urealistisk, når Pensionskommissionen hænger den økonomiske politik op på at få unge håndværkere til at kravle rundt på tagene til de er over 70 år, skriver arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb (EL).

Kommissionens forslag tager ikke højde for, at de uligheder, der er i arbejdslivet – blandt andet på grund af forskel i uddannelse og arbejdsbetingelser, skriver Jette Gottlieb.
Kommissionens forslag tager ikke højde for, at de uligheder, der er i arbejdslivet – blandt andet på grund af forskel i uddannelse og arbejdsbetingelser, skriver Jette Gottlieb.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Jette Ryde Gottlieb
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Store grupper af lønmodtagere tvinges ud af arbejdsmarkedet på grund af nedslidning og stress, længe inden de når pensionsalderen.

I 2017 havde 59 procent af de ufaglærte forladt arbejdsmarkedet, før de var blevet 62 år. Det samme havde 47 procent af de faglærte og 30 procent af funktionærer og tjenestemænd.

De tal viser, at store forskelle i arbejdsvilkår reproduceres i pensionslivet – og det giver ingen mening med mekanisk-baserede beslutninger om en stigende pensionsalder.

Temadebat

Hvordan skal politikerne indrette et nyt pensionssystem?

Som optakt til Pensionskommissionens længeventede anbefalinger fløjter Altinget Arbejdsmarked en ny temadebat i gang.

Her vil politikere, eksperter, ældreorganisationer og arbejdsmarkedets aktører diskutere, hvordan de mener, at et nyt pensionssystem bør indrettes med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Kræver et mere gennemskueligt system, at politikerne reviderer eller skrotter konkrete regler i den nuværende pensionslovgivning?
  • Er der regler, som afholder pensionister, der egentlig fortsat ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, fra at arbejde, efter de har nået pensionsalderen? 
  • Kan pensionsalderen stige langsommere, uden at det får fatale konsekvenser for de offentlige finanser?
  • Kræver et opgør med den stigende pensionsalder, at velfærdssamfundet i højere grad omfavner udbuddet af private forsikringer?

Du kan se det fulde debatpanel her

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for at aftale nærmere.

Forudsætningerne i det såkaldte velfærdsforlig fra 2006, der indførte den stigende pensionsalder, har ikke indfundet sig. Vi fik ikke bedre arbejdsmiljø, bedre uddannelse og mere velfærd.

4. maj 2022 fremlagde Pensionskommissionen sine anbefalinger til, hvordan unges og midaldrendes liv som pensionister i fremtiden bør se ud.

Af disse anbefalinger har den mest omtalte været den, der handler om, at de unges pensionsalder ganske vist skal forhøjes, men ikke lige så meget som en række partier i Folketinget (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale, Konservative og Venstre) ellers har styret efter siden 2006.

Nye anbefalinger minder om afledningsmanøvre

En langsommere stigning i folkepensionsalderen er bedre end en hurtigere stigning, men Enhedslisten mener stadig, at 68 år er mere end nok.

Det store problem ved kommissionens anbefalinger er, at unges muligheder for at trække sig tilbage stadig står til at blive presset langt ind i deres 70'ere. Men at hænge den fremtidige økonomiske politik op på at få blandt andet unge håndværkere til at kravle rundt på tagene som +70 årige er helt urealistisk.

Kommissionens forslag tager ikke højde for, at de uligheder, der er i arbejdslivet

Jette Gottlieb (EL)
Arbejdsmarkedsordfører

I stedet mener Enhedslisten, at vi skulle bede nogle af de folk, der ejer tagene – og villaerne nedenunder dem – at aflevere mere til fællesskabet, når de henter deres finansielle gevinster.

For det er jo sådan, at en mindre ringe forringelse stadig er en forringelse. Og når man kan løse hovedparten af de økonomiske udfordringer, der opstår, når vi bliver stadigt flere ældre i fremtiden, ved at indføre en højere beskatning af de rigeste, virker Pensionskommissionens øvelse frem for alt som en afledningsmanøvre fra det klassiske valg mellem velfærd eller skattelettelser.

Eksisterende ordninger er utilstrækkelige

Kommissionens forslag tager ikke højde for, at de uligheder, der er i arbejdslivet – blandt andet på grund af forskel i uddannelse og arbejdsbetingelser. Kommissionen skal dog have ros for, at tænke pensionspolitikken samlet; det vil sige at anerkende, at pensionsvilkår spiller ind i rammerne for arbejdsmarkedet og social ulighed.

Problemet er imidlertid, at kommissionen undervurderer, hvor meget social ulighed allerede sætter betingelserne. Således finder kommissionen, at de forskellige, eksisterende muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet – folkepension, efterløn, seniorpension og tidlig pension – er tilstrækkelige nu og fremover.

Men det er ordningerne ikke. I takt med at folkepensionsalderen stiger, stiger alderen for efterløn, seniorpension og tidlig pension (og antallet af år man skal have været i arbejde for at få ret til tidlig pension) nemlig også. Kravene bliver fortsat mere krævende og urealistiske.

Læs også

Ingen rod i virkeligheden

Hvis vi ser på de enkelte anbefalinger, mangler der meget for at nå frem til en holdbar løsning.

På den ene side skal man som udgangspunkt kunne holde til at gå på arbejde til pensionsalderen. Og hvis arbejdet er af en sådan art, at det ikke er muligt, skal der være bedre muligheder for at trække sig gradvist tilbage med værdigheden i behold.

På den anden side, skal man kunne leve af pensionen, og det skal være muligt at arbejde videre efter pensionsalderen, hvis man vel at mærke kan.

Hvis Pensionskommissionen skal danne ramme for kommende pensionsforhandlinger, ser Enhedslisten store udfordringer herved. Det mest presserende problem er ikke blevet løst, og samtidig viderefører man regnearkslogikker, der ikke har nogen rod i virkeligheden.

Vi har behov for en pensionsreform, der tager sig af de mange, der går på arbejde i et langt arbejdsliv, og som også skal have ret til at have mange gode år, når arbejdslivet er forbi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Ryde Gottlieb

Afgående MF (EL) (31/10-24), fhv. medlem af Københavns Borgerrepræsentation 2006-09
Tømrer (Langhoff & Søn. 1986), cand.scient. i geografi og samfundsfag (Københavns Uni. 1976)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024