Elbit-undersøgelse bliver forsinket igen

Tekniske udfordringer med at udlevere mailbokse og udlæse sms-beskeder har nu forsinket undersøgelsen af Elbit-sagen yderligere to måneder.

Folketingets partier blev i oktober 2023 enige om at nedsætte en advokatundersøgelse, der oprindeligt skulle have ligget klar i april 2024.
Folketingets partier blev i oktober 2023 enige om at nedsætte en advokatundersøgelse, der oprindeligt skulle have ligget klar i april 2024.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup

Advokatundersøgelsen af Elbit-sagen, hvor Folketinget blev vildledt om et våbenkøb i milliardklassen, skulle egentlig have været landet i Forsvarsministeriet i løbet af juli.

Men nu er den endnu en gang blevet forsinket.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forsinkelsen skyldes ifølge ministeriet nogle tekniske udfordringer med at udlevere mailbokse og udlæse sms-beskeder til brug for undersøgelsen, som nu er blevet løst.

"Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det her skal trække ud," lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

"Forsinkelsen er ikke optimal, men det er også vigtigt, at vi får en grundig afdækning. Så der kommer til at gå nogle måneder mere, før vi får belyst den række af ubesvarede spørgsmål, der er i sagen om indkøb af Elbit-systemet," fortsætter han.

Folketingets partier blev i oktober 2023 enige om at nedsætte en advokatundersøgelse, der oprindeligt skulle have ligget klar i april 2024. Men umiddelbart inden den skulle være færdig, blev den udvidet, da det kom frem, at våbenindkøbet ville blive op mod 1,3 milliarder kroner dyrere og et år forsinket i forhold til, hvad Folketinget var blevet oplyst.

Foreløbigt er vurderingen, at undersøgelsen vil blive to måneder forsinket. Den endelige tidsplan vil blive fastlagt i løbet af få uger, oplyser ministeriet.

Hvis du, mens du venter, vil have et overblik over nogle af de vigtigste ubesvarede spørgsmål i sagen, kan du læse med her:

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024