Faglig leder efterlyser en mere samlet fagbevægelse
Jens Bomholt
RedaktionsassistentEn samlet fagbevægelse skal helt sikkert ruste sig endnu bedre frem mod 2015.
Grete Christensen
Formand, DSR og Sundhedskartellet
Der skal forhandles overenskomst for stort set alle offentligt ansatte i 2015. Det indebærer overenskomstforhandlinger for omtrent 800.000 ansatte i stat, regioner og kommuner.
Sundhedskartellet er en forhandlings- og samarbejdsorganisation for lidt
over 100.000 beskæftigede i sundheds- og socialsektoren.
Sundhedskartellet forhandler for 11 faglige organisationer på området. Dansk Sygeplejeråd er den største organisation under Sundhedskartellet med omtrent 60.000 medlemmer.
Alle faglige organisationer skal samle sig bedre og gå i mere effektiv dialog med hinanden frem mod de næste overenskomstforhandlinger i 2015.
Sådan lyder opfordringen fra formand for Dansk Sygeplejerråd og Sundhedskartellet Grete Christensen.
"Hele fagbevægelsen skal i højere grad rykke tættere sammen og blive mere enige om strategierne for, hvad vi gør, og hvordan vi håndterer de kommende slagsmål," siger hun.