Lars Qvistgaard bliver direktør i Præsteforeningen
Præsternes fagforening har fundet sig en ny direktør. Lars Qvistgaard overtager stillingen efter få måneder som afdelingsleder og chefforhandler hos Dansk Journalistforbund. Han er tidligere formand for Akademikerne.
Troels Markussen
RedaktionsassistentI marts startede den tidligere AC-formand Lars Qvistgaard som afdelingsleder og chefforhandler i Dansk Journalistforbund, men allerede midt i juli forlader han stillingen.
Det skriver Journalistforbundet på deres hjemmeside.
Qvistgaard overtager posten som direktør for Præsteforeningen, der er Folkekirkepræsternes fagforening. I Dansk Journalistforbund har han været chef for Arbejdsliv, der står for at varetage overenskomstforhandlinger for journalister.