Fleksibilitet er nøgleordet, hvis regeringen skal lykkes med at rekruttere flere til velfærdsuddannelserne

Højere kvalitet, mere kvalitet og livslang læring. Det er stikordene på titlen til det seneste uddannelsesreformudspil fra regeringen om fornyede professionsuddannelser.

Det er et godt og gennemtænkt udspil. Det vil både gøre det attraktivt for flere unge at søge de enormt vigtige 'velfærds-uddannelser' og for mange flere voksne at skifte spor undervejs i deres arbejdsliv gennem uddannelse.

Der er tre afgørende forandringer i udspillet, der skal gennemføres, hvis det skal lykkes at rekruttere flere:

For det første skal studielivet hænge økonomisk sammen for både unge og især voksne sporskiftere. For det andet skal uddannelserne reelt anerkende relevante erfaringer, så man kan få merit. Og for det tredje skal kvaliteten være i top også med nye fleksible undervisningsformer.

1) Bedre muligheder for relevant erhvervsarbejde under studiet

Jeg vil starte med en af mine inspirationskilder til mit skifte fra direktør til sygeplejerskestuderende. Det er Peter Borup Sørensen, tidligere sundhedschef i Viborg, der i en alder af 59 år stoppede som chef og uddannede sig til social- og sundhedshjælper. Nu er han færdig og arbejder i Lemvig Kommune i jobbet.

Han har blandt andet udtalt: "Jeg har valgt noget ude til siden, der er mere spændende og interessant. Før brugte jeg meget mit hoved. Nu bruger jeg både mit hoved, mit hjerte og mine hænder, og det er en meget større tilfredsstillelse for mig."

For unge er det kun godt med mulighed for endnu tættere kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked med studierelevante deltidsjob.

Christine Antorini

Jeg læste artiklen om hans skifte, mens jeg lå på hospitalet med en brækket ankel, og tænkte: Det vil jeg også. Et meningsfuldt arbejde, der er brug for. Med en kort videregående uddannelse endda med elevløn undervejs.

Stort set alle kan starte på uddannelsen, også selvom man har anden uddannelse. Det er, fordi både sosu-hjælper- og sosu-assistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse.

Men søger man en professionsuddannelse, som jeg har gjort til sygeplejerske, er der mange krav. Det rigide bliver der blødt op på i det nye udspil. Eksempelvis åbnes der for professionsbacheloruddannelser på deltid med sideløbende beskæftigelse på mere fordelagtige vilkår, end det kendes i dag.

I den seneste trepartsaftale er der også åbnet for mere lønnet praktik på sygeplejeuddannelsen, hvad der ikke er i dag. For voksne sporskiftere er begge dele vigtigt. Vi får som oftest ikke SU, da vi brugte den ved vores første uddannelse, da vi var unge. For unge er det kun godt med mulighed for endnu tættere kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked med studierelevante deltidsjob.

Og kan det integreres helt ind i uddannelsen som Professionshøjskolen Lillebælt har gjort det siden september 2024 i samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark, er det rigtigt spændende. Her er det muligt for social- og sundhedsassistenter, der er ansat i psykiatrien, at videreuddanne sig til sygeplejerske med fuld løn, og det er en attraktiv uddannelsesvej.

2) Bedre mulighed for merit og anerkendelse af relevante kompetencer

På min sygeplejeuddannelse er der en gruppe studerende, der er social- og sundhedsassistenter, som læser videre her. Underligt nok er der forskellige regler for at anerkende realkompetencer fra professionshøjskole til professionshøjskole. Og det er svært at få anerkendt særlig meget.

De fleste skoler kræver, at man har arbejdet mindst ét år som sosu-assistent for at kunne få merit fra sygeplejeuddannelsen. Og så giver den alene merit til praktik det første år, i alt knap tre måneder ud af 3,5 år.