Lederne: Erhvervskandidatuddannelsen er det oversete guldæg i regeringens reformudspil

Skal en kandidatuddannelse altid bestå af en toårig overbygning ovenpå en bachelorgrad? Ikke altid, hvis det står til den nye SVM-regering.

De første skridt mod forkortet overbygning er allerede taget, da regeringen i starten af marts præsenterede det nye reformudspil, som lægger op til, at op imod halvdelen af de nuværende kandidatuddannelser skal omlægges til 1¼ -årige.

Det er der mange holdninger til – og følelser omkring. I den debat er regeringens forslag om at oprette flere erhvervskandidatuddannelser forsvundet.

Og det er en skam. For erhvervskandidatuddannelsen er et nybrud i måden at tænke uddannelse på, da den skaber bro mellem uddannelse og erhvervsliv, fordi den kombinerer uddannelse med en deltidsansættelse i en relevant virksomhed.

Derfor bør vi kaste lys på den uddannelse.

Studieprogram til gavn for elev og virksomhed

Erhvervskandidatuddannelsen er løsningen på en række store samfundsudfordringer. Blandt andet oplever mange nyuddannede akademikere, at overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet er svær, for eksempel fordi de ikke får brugt det, de har lært på uddannelsen.

Det helt store formål med at udvide konceptet for erhvervskandidater må vel være at sikre, at kandidaterne besidder de nødvendige kompetencer til at skabe vækst og innovation i danske virksomheder

Jan Damsgaard og Christina Laugesen
Hhv. professor, CBS, ATV digital vismand og uddannelses- og ligestillingspolitiskchef, Lederne

Også ledere oplever, at de nyuddannede akademikere kan have svært ved at finde sig til rette i arbejdslivet. Det viser en undersøgelse foretaget af Lederne, hvor lidt over halvdelen af lederne har svaret, at de nyuddannede har svært ved overgangen fra uddannelse til arbejdslivet.

Samtidig ved vi, at ledere lægger stor vægt på erhvervserfaring, når de skal ansætte nyuddannede akademikere.

Derfor, mener vi, må det ligge snublende nært at få erhvervslivet koblet tættere på universiteterne – for eksempel gennem udbredelse af erhvervskandidatordningen, som SVM-regeringen også lægger op til i regeringsgrundlaget.

Synergieffekterne er store. I en undersøgelse fra Lederne svarer 41 procent af de adspurgte ledere, at det er en styrke ved erhvervskandidatordningen, at lederne kan være med til at forme kandidaten med de kompetencer, virksomheden efterspørger.

For på erhvervskandidatuddannelsen kan den studerende sammen med en virksomhed – og i samråd med universitetet – tilrettelægge netop det uddannelsesforløb, som bedst stemmer overens med den studerendes interesser, virksomhedens behov samt de faglige og uddannelsesmæssige mål, som universitetet ser som nødvendige.

Og det helt store formål med at udvide konceptet for erhvervskandidater må vel være at sikre, at kandidaterne besidder de nødvendige kompetencer til at skabe vækst og innovation i danske virksomheder.

Klar til at løfte virkelighedens opgaver

Derfor ønsker vi os, at når uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) tager fat på de kommende forhandlinger også husker og lægger vægt på erhvervskandidatuddannelsen.

Vi anbefaler, at hun skruer på andre håndtag end de sædvanlige, så vi reelt kan løse samfundsproblemet med manglende arbejdskraft.

Skru endnu mere op for erhvervskandidatordningen, særligt også den engelsksprogede kandidatordning for at tiltrække internationale studerende. Få erhvervslivet tættere på universiteterne for eksempel ved at tilrettelægge nogle ECTS-point, der har en eksplicit arbejdsmarkedskobling både på bachelor- og kandidatuddannelserne.

Og når vi  debatterer nye kandidatveje, så skal vi have fokus på, hvordan vi sikrer, at kandidaterne rent faktisk vender tilbage til skolebænken. Og lad os se på mulighederne i at tilrettelægge den sidste del af kandidatuddannelsen på en måde, så de studerende får bedre overgang til arbejdsmarkedet ved eksempelvis, at gæsteforedrag og specialeskrivning foregår i samarbejde med en virksomhed.

På den måde får erhvervslivet både studerende og ansatte, som i endnu højere grad kan løfte de opgaver, der ligger og venter på den anden side af uddannelsesstedernes mure – ude i virkeligheden.