Professor modtager milliondonation fra EU til forskning i arbejdsliv
Vivi Schlünssen, professor på Aarhus Universitet, er en del af et internationalt forskningskonsortium, der har modtaget 80 millioner kroner fra EU til forskning i sammenhængen mellem arbejdsliv og sundhed i Europa.
Benedicte Gjerding Dahlberg
RedaktionsassistentEt internationalt forskningskonsortium, som professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Vivi Schlünssen er med i, har fået 80 millioner kroner fra EU-puljen Horizon 2020.
Det skriver Aarhus Universitet til Altinget.
Vivi Schlünssen og hendes internationale forskerkolleger vil undersøge sammenhængen mellem arbejdsliv og dets betydning for sundhed og sygdom i Europa. Forskningsprojektet er et af de første af sin slags på verdensplan.