EL: Fiskeriaftale med Rusland er et færøsk anliggende
Udfordringerne forbundet med Færøernes fiskeriaftale med Rusland understreger behovet for en modernisering af rigsfællesskabet, hvor Grønland og Færøerne får mere plads og større indflydelse på udenrigspolitikken, skriver Søren Søndergaard og Christian Juhl.
Søren Bo Søndergaard
MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EUChristian Juhl
Fhv. MF (EL) 2011-22Færøernes fiskeriaftale med Rusland stammer tilbage fra striden om fiskekvoter på sild mellem Færøerne og EU i 2013.
EU fastholdt stejlt, at de ville bestemme, hvor mange sild færingerne måtte fange.
Striden endte med, at EU blokerede for at færøfiskerne kunne lande fisk i EU-landenes havne. Danmark kom i et dilemma på grund af vores rigsfællesskab med Færøerne, men EU bad os om også at lukke danske havne. Det gjorde regeringen.
Under denne konflikt fandt Færøerne andre markeder for deres ekspanderende fiskeeksport, nemlig Rusland. Dér har den rige overklasse i en del år haft så mange penge, at de hver morgen fik fløjet friske laks ind til Moskva.
Færøerne kom til rette med EU, men beholdt markedet i Rusland.
Blokaden af Rusland
Temadebat
Bør Færøerne opgive fiskeriaftalen med Rusland?
Færøerne har indgået fiskeriaftaler med Rusland siden 1977.
Grundet Ruslands invasion af Ukraine og EU's omfattende sanktioner mod Rusland, har Færøernes fiskeriaftale været særdeles omdiskuteret og mødt kritik fra både Danmark og EU.
Men skader Færøernes fortsatte samhandel med Rusland rigsfællesskabets sammenhængskraft? Er aftalen med Rusland overhovedet afgørende for færøsk økonomi? Og er det i virkeligheden et færøsk anliggende, som Danmark ikke burde blande sig i? De spørgsmål stiller Altinget i en ny temadebat.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].
Bør Færøerne opgive fiskeriaftalen med Rusland?
Færøerne har indgået fiskeriaftaler med Rusland siden 1977.
Grundet Ruslands invasion af Ukraine og EU's omfattende sanktioner mod Rusland, har Færøernes fiskeriaftale været særdeles omdiskuteret og mødt kritik fra både Danmark og EU.
Men skader Færøernes fortsatte samhandel med Rusland rigsfællesskabets sammenhængskraft? Er aftalen med Rusland overhovedet afgørende for færøsk økonomi? Og er det i virkeligheden et færøsk anliggende, som Danmark ikke burde blande sig i? De spørgsmål stiller Altinget i en ny temadebat.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].
Efter Ruslands militære overfald på Ukraine sidste år har Færøerne bidraget til blokaden mod Rusland ved at begrænse russernes muligheder for at lande fisk på Færøerne.
Fiskeeksportørerne har for eksempel stoppet eksporten af laks til Rusland.
Færøerne har dog fastholdt en gensidig aftale fra 1977 om, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske hovedsageligt torsk i Barentshavet, mens russiske skibe primært kan fiske blåhvilling i færøsk farvand.
Russiske skibe har stadig mulighed for at lægge an, tage forsyninger med og omlaste fangsten i færøske havne.
Den danske regering har opfordret til at stramme blokaden. Vi har også fra Enhedslisten opfordret færingerne til at opsige aftalen.
Det er dog uklart, om en opsigelse af aftalen vil øge presset på Rusland eller ender med ensidigt at ramme Færøerne og reguleringen af fiskeriet i havene.
Det færøske Lagting drøfter stadig, hvordan de kan bidrage til at øge presset mod Rusland.
Rigsfællesskabet
Striden mellem EU og Færøerne gav rigsfællesskabet nogle skrammer, da den danske regering tog mere hensyn til EU end til Færøerne under kvotestriden.
Færøernes forsigtige blokade mod Rusland har dog ikke væsentligt skrammet rigsfællesskabet, fordi den danske regering har forstået, at Færøerne har et stort ønske om selv at beslutte initiativer på det internationale område, ikke mindst fiskeriet.
Aftalen med russerne om gensidig fiskeri er et færøsk anliggende, selvom det spiller en vis udenrigspolitisk rolle i forhold til Rusland.
De nævnte udfordringer understreger behovet for en modernisering af rigsfællesskabet – et rigsfællesskabet version 2.0, hvor der bliver mere plads og større indflydelse for Grønland og Færøerne på udenrigspolitikken.
Den rigtige vej til aktuelt at løse disse udfordringer er at styrke dialogen i rigsfællesskabet gennem de eksisterende organer på regeringsplan. Men de understreger også behovet for oprettelsen af et fast dialogforum mellem parlamenterne i rigsfællesskabet, som Enhedslisten ved flere lejligheder har foreslået.