EL: Ny EU-strategi skal respektere nuværende spilleregler i Arktis
DEBAT: EU's nye strategi for Arktis skal underlægge sig Ilulissat-erklæringerne, der er grundlaget for det vigtige samarbejde i Arktis Råd, skriver Christian Juhl (EL).
Af Christian Juhl
Grønland- og arktisordfører, Enhedslisten
Danmark, Grønland og Færøerne skal fortsat være med til at præge udviklingen i Arktis. Det er klart. Via rigsfællesskabets vigtigste land, Grønland, har vi indflydelse.
Derfor er vi i Rigsfællesskabet i gang med at forny Arktisstrategien. Arbejdet vil sikre en samlet og langsigtet strategi for, hvor og hvordan Kongeriget skal lægge kræfterne i det regionale og internationale arktiske samarbejde.
Det vigtigste forum for udviklingen af Arktis er Arktis Råd. Her samles de arktiske lande og diskuterer vilkårene og fremtiden for Arktis.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Grundlaget for dette arbejde er Ilulissat-erklæringerne fra 2008 og 2018, der bygger på, at:
· Arktis forbliver et militært lavspændingsområde
Forhåbentlig vil EU holde sig ude af stormagtsrivaliseringerne og de tiltagende imperialistiske interesser i Arktis.
Christian Juhl (EL)
Grønland- og arktisordfører
· uenighed mellem de arktiske stater skal løses via dialog og internationale organisationer
· al aktivitet skal ske inden for økosystemets bæreevne
· aktiviteter skal ske med fokus på de arktiske befolkningers indflydelse på egen udvikling
Danmark følger USA
Når det er sagt, har vi mange udfordringer at se til.
Der er nemlig mange interessenter, som ønsker at tjene penge på det, der ligger under isen, når den smelter. Meget tyder på, at der er store rigdomme i form af olie, gas og mineraler. Og der er mange, der er interesserede i de nye sejlruter.
En af interessenterne er Kina, der har store forskningsaktiviteter i Arktis. Kinserne har også allerede nu bygget isbrydere, der kan klare vejen nordover i isfyldte farvande. Kina kalder sig selv en nær-arktis stat.
Der er allerede en væsentlig stormagtsrivalisering mellem USA, Rusland og Kina i Arktis, som vi skal formå at tøjle, ikke mindst når de to førstnævnte stormagter ønsker militær oprustning i Arktis.
Desværre følger den danske regering USA's tiltag til øget militær tilstedeværelse i Arktis. Danmark har for eksempel ikke grebet ind over for USA's modernisering af Thulebasens radar, selvom moderniseringen uden dialog med Grønland og Rigsfællesskabet er i strid med aftalerne om Thulebasen.
Regeringen vil sandsynligvis heller ikke komme med væsentlige indsigelser fra hverken Danmark eller Færøerne, når USA ønsker at placere en radar på Færøerne.
Skal overholde spilleregler
En anden interessent er EU.
EU er i færd med at lave sin egen Arktisstrategi. Det kan vi naturligvis ikke forhindre dem i. Men vi kan pålægge dem at respektere Ilulissat-erklæringernes principper.
Desuden bør EU i alle spørgsmål være forpligtet af FN's 2030-dagsorden, herunder de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, biodiversitetsaftalerne og Parisaftalerne om klimaet.
I Nordisk Råd har vi diskuteret EU's udkast til Arktisstrategi og givet dem gode råd til de betingelser, som de bør overholde, hvis EU-landene vil agere i Arktis.
EU vil være observatør i Arktis. Forhåbentlig vil EU holde sig ude af stormagtsrivaliseringernw og de tiltagende imperialistiske interesser i Arktis. Forhåbentlig vil EU respektere Ilulissat-spillereglerne.
Et klart svar til at sikre Arktis Råd et godt og bæredygtigt arbejde for udvikling er, at alle interesserede lande overholder disse spilleregler.
De vigtigste spillere i dette arbejde er og bliver de nordiske lande.
TEMADEBAT: EU's nye arktiske strategi
Præcis som i Danmark flytter Arktis hastigt højere op på den politiske dagsorden i EU på grund af den geopolitiske interesse og behovet for de ressourcer og råstoffer, der findes i området.
EU-Kommissionen er som den danske regering på vej med en strategi for Arktis i 2021, der skal opdatere den nuværende, der oprindeligt er fra 2008. EU-strategien, der senest blev opdateret i 2016, har tre fokusområder: Klimaforandringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål.
Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvilken rolle skal EU spille i Arktis? Hvad skal prioriteres på europæisk plan, når det kommer til Arktis-politikken? Hvad har ændret sig, siden den eksisterende EU-arktisstrategi senest blev opdateret? Og hvilke mangler har den i dag?
Mød panelet her og følg debatten på Altinget Arktis og Altinget EU den kommende tid.
Martin Lidegaard (R), arktisordfører og tidligere udenrigsminister
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet og den tværpolitiske EP-Arctic Friendship Group
Christian Juhl (EL), grønlands- og arktisordfører
Aaja Chemnitz (IA), næstformand for Grønlandsudvalget og medlem af Den Arktiske Delegation
Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark
Rasmus Gjedssø Bertelsen og Mariia Kobzeva, hhv. professor og postdoc, ekspert i russisk-kinesisk forhold, Norges Arktiske Universitet
Minik Rosing, professor, Geopolitisk Institut, Københavns Universitet
Andreas Raspotnik, seniorforsker, Fridtjof Nansens Institut i Norge og forfatter til bogen 'The European Union and the Geopolitics of the Arctic' fra 2018
Karen Edelvang, sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU
Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor, Forsvarsakademiet
Rasmus Leander Nielsen, adjunkt, Grønlands Universitet og medforfatter til DIIS-rapporten 'Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis' (2020)