EL: Ny EU-strategi skal respektere nuværende spilleregler i Arktis

Af Christian Juhl
Grønland- og arktisordfører, Enhedslisten

Danmark, Grønland og Færøerne skal fortsat være med til at præge udviklingen i Arktis. Det er klart. Via rigsfællesskabets vigtigste land, Grønland, har vi indflydelse.

Derfor er vi i Rigsfællesskabet i gang med at forny Arktisstrategien. Arbejdet vil sikre en samlet og langsigtet strategi for, hvor og hvordan Kongeriget skal lægge kræfterne i det regionale og internationale arktiske samarbejde.

Det vigtigste forum for udviklingen af Arktis er Arktis Råd. Her samles de arktiske lande og diskuterer vilkårene og fremtiden for Arktis.

Grundlaget for dette arbejde er Ilulissat-erklæringerne fra 2008 og 2018, der bygger på, at:

· Arktis forbliver et militært lavspændingsområde

Forhåbentlig vil EU holde sig ude af stormagtsrivaliseringerne og de tiltagende imperialistiske interesser i Arktis.

Christian Juhl (EL)
Grønland- og arktisordfører

· uenighed mellem de arktiske stater skal løses via dialog og internationale organisationer

· al aktivitet skal ske inden for økosystemets bæreevne

· aktiviteter skal ske med fokus på de arktiske befolkningers indflydelse på egen udvikling

Danmark følger USA
Når det er sagt, har vi mange udfordringer at se til.

Der er nemlig mange interessenter, som ønsker at tjene penge på det, der ligger under isen, når den smelter. Meget tyder på, at der er store rigdomme i form af olie, gas og mineraler. Og der er mange, der er interesserede i de nye sejlruter.

En af interessenterne er Kina, der har store forskningsaktiviteter i Arktis. Kinserne har også allerede nu bygget isbrydere, der kan klare vejen nordover i isfyldte farvande. Kina kalder sig selv en nær-arktis stat.

Der er allerede en væsentlig stormagtsrivalisering mellem USA, Rusland og Kina i Arktis, som vi skal formå at tøjle, ikke mindst når de to førstnævnte stormagter ønsker militær oprustning i Arktis.

Desværre følger den danske regering USA's tiltag til øget militær tilstedeværelse i Arktis. Danmark har for eksempel ikke grebet ind over for USA's modernisering af Thulebasens radar, selvom moderniseringen uden dialog med Grønland og Rigsfællesskabet er i strid med aftalerne om Thulebasen.

Regeringen vil sandsynligvis heller ikke komme med væsentlige indsigelser fra hverken Danmark eller Færøerne, når USA ønsker at placere en radar på Færøerne.