EL: Disse fem krav bør Mette Frederiksen stille til Trump

Af Christian Juhl (EL)
Arktis- og Grønlandsordfører

I den amerikanske presse fremgår det, at Trump ville på besøg i Danmark. Han ville sågar købe Grønland.

Hvis det havde været første april, ville forklaringen naturligvis være let. Men det er et tegn på, at præsidenter som Trump ofte udvikler en magtfuldkommenhed og en selvovervurdering, der ofte kommer til at spænde ben for deres arbejde.

Han vidste tilsyneladende ikke engang, at Danmark ikke ejer Grønland, og at vi har indført selvstyre for ti år siden. Selvstyret giver grønlænderne mulighed for gradvist at hjemtage politikområde efter politikområde. De kan dog ikke fuldt ud overtage udenrigs- og forsvarspolitik, før de beslutter sig for selvstændighed. Skulle grønlænderne ønske at gøre landet selvstændigt, kan det ske ved en folkeafstemning. Et ”salg” af Grønland er derfor ikke Danmarks, men Grønlands afgørelse.

Svaret fra Grønland (og bakket op af Danmark) var både enkelt og klart: Grønland er ikke til salg, men Grønland vil gerne samarbejde, også med USA.

Løkkes garanti
Nogle investeringer bliver dog hurtigt til udenrigspolitik. Sidst, da kineserne gerne ville hjælpe med at bygge, finansiere og drive tre nye lufthavne, som de ikke selv havde penge til at finansiere.

Jeg håber, at de sidste uger har gjort, at Trump har forstået, at Grønland skal behandles som ligeværdig partner på den internationale scene, ikke som en handelsvare.

Christian Juhl (EL)
Arktis- og Grønlandsordfører

Meget hurtigt tog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Grønland for at tilbyde et tilskud, et lån og en garanti i milliard-klassen.

Det blev til en aftale, selvom Lars Løkke Rasmussen et par år tidligere havde udtrykt betænkelighed over så store investeringer i Grønland. Formålet var at holde kineserne ude af Danmarks interessesfære.

USA har tidligere tilbudt at købe Grønland, nemlig kort efter Anden Verdenskrig. Den snak endte i stedet for med en aftale om, at USA kunne etablere en række baser i Grønland, blandt andet den nuværende Pituffik/Thulebase, hvor der i dag er installeret topmoderne radarudstyr, der skal sikre USA mod fjendtlige flyangreb.

Aftalen blev omgået
Officielt blev det aftalt, at USA ikke måtte opbevare eller overflyve Grønland med atombomber. Denne aftale blev dog omgået af den danske statsminister. Desuden blev det tydeligt, da et fly styrtede ned med fire bomber, hvoraf tre er fundet, og én måske stadig ligger under isen.

Aftalen indeholder en betingelse om, at USA ikke må ændre installationerne uden en gensidig aftale med Grønland og Danmark. For nogle få år siden ændrede USA grundlæggende radarsystemet uden at inddrage andre.

Radarsystemet er ændret til at være en del af USA's våbenskjold, og Grønland er nu i højrisiko for at være bombemål for magter, der måtte ville angribe USA. USA benægter dog disse grundlæggende ændringer, og ingen regeringer har indtil nu haft modet til at kræve indflydelse på USA's gøren og laden i Pituffik/Thulebasen.

Da Grønland pænt og høfligt meddelte, at Grønland ikke er til salg, blev Trump fornærmet og aflyste besøget til Danmark. Mette Frederiksen (S) har dog forsøgt at gyde olie på vandene gennem en telefonsamtale, der straks gjorde ham glad igen.

Fem vigtige emner til Trump
Hvis der kommer et møde i stand i Danmark, er der mindst fem emner, som Mette Frederiksen bør holde Trump fast på:

For det første skal Arktis fastholdes som et militært lavspændingsområde – uden atomvåben. Desuden skal det sikres, at udviklingen i det følsomme område sker med hensyn til de mennesker, der bor i Arktis og med hensyn til klima og natur.

For det andet skal USA forpligte sig til at være en del af Parisaftalen om klima (som de har meldt sig ud af). Vi når ikke klimamålene, hvis ikke alle lande arbejder aktivt for målene.

For det tredje bør USA betale leje for Pituffik/Thulebasen til Grønland. Indtil nu har basen stået gratis til rådighed for dem siden 1951.