Forskere: I Frederik Vads racistiske menneskesyn bliver du aldrig dansk, hvis du er muslim

Argumenterne er stærkt polariserende, fordi de hele tiden bygges op omkring binær tænkning, som er journalistikken og politikernes redskab til at dele befolkning i de gode og de onde.

Danskerne er gode, mens andre, som man ikke kan lide eller er uenig med, reduceres til kitschede, uinformerede og særligt naive modstandere.

De, som man er enige med, skal beskyttes mod udskamning og for at ”sige sandheden”. Mens de andre gerne må mobbes, udskammes, nedgøres og kræves fyret eller udvist.

I samme proces bliver forskel gjort til forklaring. Nemlig at den underliggende præmis er, at nogle mennesker er farlige, alene fordi de er muslimer.

Historisk genkendelighed

Frederik Vads fremstilling repræsenterer en velkendt historisk logik.

Fra dengang da jøder fra slutningen af 1800-tallet* indtil sidst i 1920'erne forsøgte at blive fuldt integrerede tyskere. Det inkluderede blandt andet at deltage i den tyske hær som professionelle soldater. Men lige meget hjalp det.

Det skræmmende er, at Vads indspark hviler på en racistisk-nationalistisk tænkning, der ligner den historiske.

Peter Hervik og Tina Wilchen Christensen

For alene det at være jøde indebar en trussel imod "den tyske nations race" og dens perfektion, som var kendetegnet ved et sammenfald af nation med race.

Assimilering med et racialiseret udgangspunkt er uforeneligt. Det vil sige, den borger, der vedvarende kategoriseres som ’jøde’, eller i tilfældet med Vad 'muslim', tilskrives en identitet, der er indlejret i generne og dermed er uforanderlig - uanset hvor meget den enkelte borger forsøger at integrere sig.

Derfor blev det også et stort problem for antisemitismens konspiration mod jøder, at man ikke altid kunne vide, om en person var jøde. En sådan kunne undergrave tyskheden indefra på linje med den form for undergravning, Vad argumenterer for, at "vi" skal passe på.

Rationalet, der står tilbage, er, at uanset niveauet af ’muslimers’ integration i det danske samfund, kan "de" aldrig forvente at nå en accept, der hindrer kritik og social udpegning fra en i Vads position som "ægte" dansker.

En sådan tanke næres i hverdagen og bliver efterhånden til en slags naturlighed. Ikke naturlig, men naturliggjort.  

Disse "farlige" mennesker kan ikke selv ændre denne dagsorden. De har begrænset adgang til medierne, indtager generelt svagere positioner end de, der udpeger dem og har dermed ingen reel mulighed for at forandre de sociale forestillinger om hvem, der er Danmarks fjender.

En reducering af etnisk mindretal

Det skræmmende er, at Vads indspark hviler på en racistisk-nationalistisk tænkning, der ligner den historiske.

Udskamning er et onde i tiden. Den rammer Danneskiold-Samsøe, os selv og især muslimer. Kritik af udskamning er vigtig, men den fungerer også som et slør og fjoget distraktion fra Vads budskab og den tænkning, som ligger bag.

Hvis al udskamning blev fjernet, hvad ville der være tilbage?

Måske spørgsmålet om, hvor kommentatorerne står i spørgsmålet om Vad og Danneskiold-Samsøe ideologiske bagtæppe i stedet for emneskiftet til Danneskiold-Samsøes forskning, ytringsfrihed og medlidenhed og sympati med Danneskiold-Samsøe.

Desværre fører uenighed ofte til en slags skralder-funktion, hvor alt mulig irrelevant gods hives ind som argument, sådan at vi til sidst ender til enkebrænding i Indien, hovedjægere i Filippinske bjergegne og Islamisk fundamentalisme fremfor, hvad spørgsmålet egentlig handler om:

Racialising (racegjort) af et etnisk mindretal i Danmark, der uden nuancer reduceres til en negativt ladet kategori ’muslim.’

* Rettelse: I en tidligere version af indlægget stod der fejlagtigt "i slutningen af 1900-tallet". Altinget beklager fejlen.