GreenLead: Potentialet for vandkraft i Grønland overgår landets egne behov

I årene 2018-2021 vedtog det grønlandske parlament Inaatsisartut at bygge et nyt vandkraftværk i Diskobugten til fællesforsyning af Aasiaat og Qasigiannguit, og samtidig vedtog man en udvidelse af hovedstadens vandkraftværk, så energiproduktionen kan fordobles.

Derved opnår Grønland, at mellem 80-90 procent af den offentlige forsyning er helt grøn – ikke blot når solen skinner eller vinden blæser.

Hele tiden opererer vandkraften, som med sine massive reservoirsøer kan aftappes i præcis den takt, hvor man har brug for energien. En meget misundelsesværdig feature, set med danske øjne i forhold til sol og vind.

Dansk-grønlandsk partnerskab

Men Grønlands vandkraftpotentiale er enormt meget større, end hvad der skal til for at forsyne 56.000 mennesker med energi. Imellem Maniitsoq og Nuuk, ligger kæmpepotentialerne og venter på industriel udnyttelse.

Potentialet er så stort, at med norsk og islandsks ingeniørsnilde vil det samlede klyngevandkraftværk kunne overgå størrelsen af Hoover Dam vandkraftværket i USA – et anlæg som forsyner millioner af mennesker i Arizona, Nevada og Californien.

Vi bør tale om et dansk-grønlandsk partnerskab omkring vandkraften i Grønland

Claus Andersen-Aagaard
Stifter, GreenLead

Problemet er bare, at Grønland ligger så langt væk fra store byer og industrier med strømforbrugere. Det bliver hurtigt lidt teoretisk, når man spekulerer i at flytte al den energi mange tusinde kilometer via lange transmissionskabler. Men der kommer Power to X ind i billedet.

Power to X har som vigtigste kriterie, at energien skal være ekstrem billig. I Grønland vil der kunne bygges vandkraftværker, som vil kunne levere energi til omkring 10-20 øre per kWh.

Det er så billigt, at man med rette kan tale om klodens billigste energiproduktionsmulighed. Solenergi og havvind kan ikke være med her. Og energien er der både sommer og vinter, nat og dag i en lang jævn produktion. 

I Danmark har klima- og energiminister Lars Aagaard sat energiøerne i Nordsøen på pause. Som de fleste ved, var det et prestigeprojekt af dimensioner, og som skulle cementere Danmarks grønne lederskab med vindenergi og produktion af de nye E-fuels. Formentlig bliver der stadig bygget både vindmøller og E-fuelsfabrikker, bare ikke på en ø ude i Nordsøen.

Det åbner for, at vi bør tale om et dansk-grønlandsk partnerskab omkring vandkraften i Grønland. Fra Grønlandsk side er der behov for investorer, som har syn for, at Grønland også gavnes af de massive investeringer, som her er mulige.

Fra dansk side er der en unik mulighed for at bidrage til, at Grønland får et nyt erhvervsben at stå på, Power to X, samtidig med at der i partnerskab kan laves forretning, som gavner begge lande.

At hjælpe Grønland til at opnå større uafhængighed fra Danmark, vil være en af de bedste måder for Danmark at vise, at rigsfællesskabet har styrke og værdi, hvor transaktionen ikke kun går én vej. Og klodens klima vil gavnes som resultat af det partnerskab.