Hver anden danske EU-kandidat er akademiker: "Tallet er overraskende højt"

Hvis du skriver navnene på alle kandidaterne til EU-parlamentsvalget på hver sin seddel, lægger dem i en pose og trækker en tilfældig seddel, er der cirka 50 procent chance for at trække en akademiker eller forsker.

Ud af 169 danske EU-kandidater har 49 procent nemlig en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse.

Det viser en gennemgang af kandidaternes uddannelser, som Altinget har lavet.

Akademikere er således markant overrepræsenteret blandt de danske kandidater til europaparlamentsvalget. Ved folketingsvalget i 2022 var andelen 33,5 procent, mens den i befolkningen kun er cirka 13 procent.

Skal vi ikke sige det sådan, at der er potentiale for at få flere forskellige perspektiver med om de politiske beslutningsborde.

Sigrid Friis (R)
Spidskandidat for Radikale til EP-valget

Det parti, som trækker andelen mest op, er Radikale, hvor 80 procent af kandidaterne har en lang videregående uddannelse. I modsatte ende finder man Dansk Folkeparti med 11 procent akademikere.

Generelt er der en overrepræsentation af højtuddannede i langt de fleste demokratier, forklarer Ditte Brasso Sørensen, der er analysechef i Tænketanken Europa.

Årsagen til, at der netop til europaparlamentsvalget er ekstra mange akademikere, er ifølge hende, at EU er svært at relatere til for mange danskere.     

"De europæiske repræsentative institutioner føles måske mere fjerne, og de færreste danskere aspirerer derfor til at blive medlemmer af dem. Derimod er Folketinget en institution, som mange danskere har inde under huden og derfor kan have lyst til at blive en del af," siger hun.

Overraskende tal

Andelen af akademikere blandt kandidaterne kommer bag på Danmarksdemokraternes spidskandidat, Kristoffer Storm, som selv har en gymnasial uddannelse som sin højeste uddannelse.

"Tallet er overraskende højt. Det afspejler nok, at EU-området for mange kan være abstrakt. Når det er sagt, er det ærgerligt. Et kandidatfelt skal afspejle befolkningen," siger Kristoffer Storm.

Han tilføjer, at Danmarksdemokraterne har brugt meget energi på at være bredt repræsenteret i kandidatfeltet:

"Der skal være noget for enhver smag, når man skal sætte sit kryds. Både når det kommer til uddannelse og erhvervserfaring, men også i forhold til, hvor i landet kandidaterne kommer fra."

Danmarksdemokraterne er med en andel på to procent et af de partier, som har den laveste andel af vælgere med en lang videregående uddannelse, viser tal fra seneste Epinion-måling.

Ikke et radikalt ansvar

Radikales spidskandidat, Sigrid Friis, har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet og melder sig i koret af dem, som gerne så et mere bredt sammensat felt af kandidater.   

"Skal vi ikke sige det sådan, at der er potentiale for at få flere forskellige perspektiver med om de politiske beslutningsborde, når tallene ser ud, som de gør," siger hun.

Hun mener ikke, at Radikale har et ansvar for at opstille et mere alsidigt kandidatfelt med hensyn til uddannelseslængde, selvom partiet sammen med Socialdemokratiet har flest kandidater med lange videregående uddannelser.

"Det er et ansvar, der ligger på tværs af partierne. Det er en demokratisk diskussion, hvordan feltet skal se ud, og vi har prioriteret geografisk forankring i hele landet."

“Det bliver derfor ikke på uddannelse, at jeg trækker det i den anden retning, men så kan jeg præge diversiteten på nogle andre parametre som køn eller alder," siger den 29-årige kandidat fra Frederiksberg.

Tungt og teknisk arbejde

Det er relativt teknisk og tungt arbejde at være europaparlamentariker, forklarer Ditte Brasso Sørensen.

"Der er er lange og tekniske forhandlingsmøder, hvor man skal kunne sætte sig ind i store komplekse love og lovændringer," siger hun og understreger dog, "at alle ville kunne gøre det, hvis de vil".

At der venter et potentielt tungt og krævende job får ikke Kristoffer Storm til at ryste i bukserne. Han ser det heller ikke som en ulempe, at han ikke er akademiker som mange af sine modkandidater.

"Indtil videre er jeg aldrig stødt på politisk arbejde, som jeg ikke har kunnet forstå, og ellers har man mulighed for at spørge sit embedsværk, hvis der er noget," siger han.

Samtidig mener Sigrid Friis ikke, at det er hendes uddannelsesbaggrund, som nødvendigvis er definerende for hendes evner på den Europa-politiske scene.

"Det, der har rustet mig mest, er det arbejde, jeg har lavet før mit kandidatur," siger hun og henviser til sine tidligere job i Miljøministeriet og Dansk Fjernvarme.

Vælger danskerne en overvægt af EU-politikere, som ligger langt fra landsgennemsnittet i forhold til uddannelsesniveauet, forpligter det, mener Ditte Brasso Sørensen.  

"Disse repræsentanter har et øget ansvar for at sikre, at de også forstår de problemer, der fylder i den generelle befolkning."