IA: Øget arktisk overvågning er vigtigere end nye skibe
Nye inspektionsskibe er ikke den vigtigste arktiske nyanskaffelse for det grønlandske parti IA, mens Venstre holder kortene tæt ind til kroppen i sagen om levetidsforlængelse eller ej af Forsvarets Thetis-skibe.
![Inspektionsskibet Triton i otte meter høje bølger i farvandet omkring Færøerne.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/266967/107119.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørI store dele af Forsvaret, forsvarsindustrien og den maritime industri gav det anledning til hovedrysten og panderynker, da det fornylig kom frem i blandt andet Altinget, at embedsmænd i Forsvarsministeriet har kridtet et scenarie for et nyt forsvarsforlig op, som indeholder en levetidsforlængelse af Søværnets fire inspektionsskibe af Thetis-klassen.
I mere end 30 år har skibene sejlet Nordatlanten og Arktis tyndt i alt slags vejr. I havblik, storm og isfyldte farvande. Det har slidt gevaldigt på skibene, og en anskaffelse af nye skibe var derfor oprindeligt udset til at være en af de store poster på anskaffelseslisten i det kommende forsvarsforlig.
Men i et notat fra november sidste år, som Altinget er i besiddelse af, lægger embedsmændene op til, at de fire Thetis-skibe blot skal levetidsforlænges og moderniseres. I stedet skal der bygges patruljeskibe til brug i Østersøen.