Debat

Tidligere professor: Fri associering vil være et skridt på vejen mod grønlandsk uafhængighed

Med al den diskrimination, som grønlænderne er blevet udsat for, er det ikke underligt, at kravet om forandring står højt på landets politiske dagsorden. Og en såkaldt fri association kan være et skridt i retning af øget selvstændighed, skriver Gudmundur Alfredsson.

Grønlands indtræden i Danmark tilbage i 1953 var behæftet med alvorlige fejl som led i en afkoloniseringsproces, der både var udemokratisk og ufuldstændig, skriver Gudmundur Alfredsson.<br>
Grønlands indtræden i Danmark tilbage i 1953 var behæftet med alvorlige fejl som led i en afkoloniseringsproces, der både var udemokratisk og ufuldstændig, skriver Gudmundur Alfredsson.
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
Gudmundur Alfredsson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Integreringen af Grønland og landets indtræden i Danmark tilbage i 1953 var behæftet med alvorlige fejl som led i en afkoloniseringsproces, der var både udemokratisk og ufuldstændig.

For mens der i Danmark blev afholdt en folkeafstemning, fandt der ingen sted i Grønland. Og ydermere fik et lokalt organ, der ikke repræsenterede hele øen og ikke havde mandat til at træffe forfatningsmæssige beslutninger, kun et par dage til at godkende inkorporeringen.

Samtidig blev uafhængighed eller muligheden for fri association ikke tilbudt som ellers krævet af FN på det tidspunkt.

Ligestilling skulle være resultatet af integrationen, men historien indeholder masser af brudte løfter

Gudmundur Alfredsson
Forsker, Stefansson Arctic Institute

Som følge af disse mangler har grønlænderne fortsat ret til ekstern selvbestemmelse. Dette gælder både i henhold til folkeretten og til dansk ret – sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 21 i selvstyrelovgivningen fra 2009 – FN's erklæring fra 1960 om indrømmelse af uafhængighed til koloniale lande og folk, FN's generalforsamlings resolution 1541 fra 1960 (XV) og de tidligere lister over faktorer, der præciserer vilkårene og betingelserne for afkolonisering. De bygger alle på artikel 73 i FN-pagten, og de bakkes op af statslig praksis.

Ligestilling skulle være resultatet af integrationen, men historien indeholder masser af brudte løfter: Tvangsfjernelse af børn, graviditetsforebyggelse, manglende registrering af dansk faderskab, tvangslukninger af bygder, konfiskation af jord, uligebehandling i mange sammenhænge – ikke mindst i uddannelse og beskæftigelse – samt nægtelse af minoritetsrettigheder for grønlændere bosat i Danmark – listen bliver ved og ved.

Med al denne diskrimination er det ikke underligt, at kravet om forandring står højt på Grønlands politiske dagsorden.

Bred og fleksibel definition

FN-instrumenterne og statens praksis viser, at udøvelse af selvbestemmelsesretten i forbindelse med afkolonisering kan føre til uafhængighed, fri associering eller integration.

Betydningen af fri associering er bred og fleksibel. Marshalløerne, Mikronesien og Palau er frit associeret med USA og er suveræne medlemslande af De Forenede Nationer med amerikanske bidrag til forsvar og nationale budgetter.

Læs også

Cookøerne og Nieu er frit associeret med New Zealand, indtil videre uden suverænitet, men bevarer retten til selvbestemmelse. Også uden suverænitet kan Puerto Ricos forbindelse med USA udgøre en fri association, som det fremgår af officielle udtalelser og gentagne fremtidige statusafstemninger.

Mange ubekendte

Det er op til Inatsisartut at definere, hvem der kan stemme ved nationale valg og ved folkeafstemninger, der involverer forfatningsspørgsmål og øens internationale status.

Ud over inuiterne vil flere års ophold plus kendskab til det lokale sprog, historie og kultur, på niveauer bestemt af Inatsisartut, kunne udgøre en mulig model for inklusion af ikke-inuit immigranter i Grønlands vælgerpulje.

Med henvisning til selvstyrelovgivningen fra 2009 kan man argumentere for, at Grønland allerede er i en slags fri association med Danmark

Gudmundur Alfredsson
Forsker, Stefansson Arctic Institute

Og grønlænderne bestemmer, hvornår og om de skal erklære sig uafhængige, formentlig med en aftale, der skal indgås med Danmark om tekniske aspekter af adskillelsen.

For at etablere en fri associering skal der dog forhandles en aftale mellem parterne om materielle spørgsmål såsom suverænitet – dog med nogle delte funktioner, udvidet autonomi eller noget derimellem.

Andre spørgsmål til forhandling kunne involvere medlemskab af internationale organisationer, associeringens varighed og så videre.

Ikke mindst i lyset af dagens bloktilskud skal der forhandles økonomiske relationer. Fremtidige bidrag kan helt eller delvist kaldes budgettilskud, kompensation, erstatning, tilbagebetaling af direkte og indirekte overskud eller udviklingssamarbejde med Danida, der betaler regningen (det er trods alt ikke så længe siden at lederen af et dansk politisk parti sidensammenlignede Grønland med Afrika på is – til trods for 70 års såkaldt integration).

Kun et skridt på vejen

Det følger af karakteren og navnet, fri associering, at et folk frit kan komme ind og ud på den aftalte dato eller til enhver tid, hvis en dato ikke er en del af aftalen.

Endvidere skal der indgås en fri associeringsaftale med en uafhængig stat, og Grønland kan indgå en sådan forening med enten Danmark eller enhver anden stat, der er villig og i stand til at påtage sig de pligter, der er forbundet hermed.

Læs også

Med henvisning til selvstyrelovgivningen fra 2009 kan man argumentere for, at Grønland allerede er i en slags fri association med Danmark, dog uden at bruge prædikatet og med begrænset status og beføjelser: Måske er en rebranding med forbedret status og forøgelse af beføjelser alt, der skal til?

Fænomenet er jo ikke ukendt for Danmark: Kongeriget Island (1918-44), en suveræn stat i en personlig union med Danmark, fremsat i en overenskomst, der blev accepteret ved en folkeafstemning i Island og vedtaget som lov af begge parlamenter, ligner det, der i dag kaldes fri association. Navnlig anerkendte USA Republikken Island ved dens oprettelse allerede i 1944.

Grønlands udkast til en grundlov udelukker ikke muligheden for en fri association

Gudmundur Alfredsson
Forsker, Stefansson Arctic Institute

Selvstyrelovgivningen fra 2009 forhindrer ikke fri association, så længe en ny ordning frit forhandles og accepteres af Inatsisartut og ved en folkeafstemning i Grønland.

Ligeledes udelukker Grønlands nye udkast til en grundlov – selv om det klart sigter mod fuld uafhængighed – ikke muligheden for en fri association.

Udøvelsen af ekstern selvbestemmelse er ikke afsluttet før og medmindre, et folk frit har været i stand til at vælge blandt de muligheder, som FN foreskriver, herunder uafhængighed.

Fri association er således kun et skridt på vejen. For hvis grønlænderne ønsker selvstændighed kan de få det nu eller senere. Alle disse muligheder afventer debat i Inatsisartut og i det grønlandske samfund.

Forfatteren til dette indlæg forsvarede en doktorafhandling ved Harvard Law School i 1982 om "Grønland og retten til ekstern selvbestemmelse". Efter en karriere som FN-embedsmand og universitetslærer er han nu seniormedarbejder ved Stefansson Arctic Institute i Akureyri (Island).

Temadebat

Er et politisk alternativ til rigsfællesskabet under opsejling?

Muligheden for en fri association er skrevet ind i det første udkast til en forfatning for et uafhængigt Grønland.

Men hvordan kan en fri association mellem Danmark og Grønland se ud? Er en fri association at foretrække frem for et styrket rigsfællesskab? Er Danmark eller andre nationer førsteprioritet? Og hvad kan vi lære af andre nationer med en fri association?

Det søger Altinget Arktis svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører vil komme med deres perspektiv på emnet.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gudmundur Alfredsson

forsker, Stefansson Arctic Institute
jurist, doktorgrad i juridisk videnskab, Harvard Law School (1982)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024