Afdelingschef i Social- og Indenrigsministeriet stopper
Emil Herskind, nu tidligere afdelingschef i Social- og Indenrigsministeriet, har opsagt sin stilling efter næsten 20 år i centraladministrationen.
Social- og Indenrigsministeriet skal på udkig efter en ny afdelingschef. Det står klart, efter at 38-årige Emil Herskind har sagt sin stilling op.
Det fortæller han på LinkedIn.
Emil Herskind var, inden han kom til Social- og Indenrigsministeriet, ansat inden for børne- og undervisningsområdet, både som kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet, som vicedirektør i Styrelsen for It og Læring og som vicedirektør for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Emil Herskind melder ikke noget om, hvor han fortsætter, men allerede i 2010 forklarede han som 28-årig til Berlingske, at hans mål var at blive departementschef, inden han var 40 år.
Emil Herskind er uddannet revisor fra Copenhagen Business School i 2009 med speciale i statslig økonomistyring.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/12948/emil-herskind.jpg)