Om  
Karin Elisabeth Lind
Jonas Vejsager Nøddekær

Folkekirkens Nødhjælp finder ny international direktør

Karin Elisabeth Lind er ansat som ny international direktør i Folkekirkens Nødhjælp.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Johan Auken Alstrup

Det er et kendt ansigt hos Folkekirkens Nødhjælp, der til september indtager rollen som international direktør.

Efter 18 måneder i spidsen for Access2Innovation vender Karin Elisabeth Lind nemlig tilbage til en af Danmarks største humanitære organisationer.

Det oplyser Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.

"Jeg er glad og stolt over udnævnelsen til international direktør i Folkekirkens Nødhjælp, der gør en vigtig forskel i verden. Jeg har et godt kendskab til organisationens arbejde i verden og i Danmark, og har værdierne helt inde under huden," udtaler den nye direktør.

Karin Elisabeth Lind har tidligere været tilknyttet Folkekirkens Nødhjælp i ni år – heriblandt som programchef og landedirektør. Tidligere har hun bestredet højtstående poster hos Verdens Skove og Care Danmark.

"Karin er kendt som en enormt vellidt og handlekraftig holdspiller. Hun får tingene til at ske. Det er der brug for i en verden med udbredte og permanente kriser, men også med en masse muligheder for at skabe bæredygtig udvikling. Jeg ser virkelig frem til samarbejdet," siger generalsekretær Jonas Nøddekær.

Karin Elisabeth Lind tiltræder sin nye stilling som international direktør søndag 1. september.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Elisabeth Lind

Kommende international direktør, Folkekirkens Nødhjælp (1/9-24), afgående administrerende direktør, Access2Innovation
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2000)

Jonas Vejsager Nøddekær

Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024