Fagforbund: Kommunernes anlægsramme spænder ben for et gratis velfærdsløft
Den kommunale anlægsramme er igen i år så snæver, at den forsinker den grønne omstilling og skader elevernes indlæring og de ældres trivsel, skriver Claus von Elling og Benny Yssing.
Claus von Elling
Gruppeformand, 3F Byggegruppen, formand for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT)
Benny Yssing
Forbundsformand, Dansk El-ForbundFor nylig indgik regeringen og kommunerne en økonomiaftale for 2025. Aftalen lægger rammen for kommunernes arbejde det næste års tid. Økonomiaftalen er i princippet blot den økonomiske ramme, som kommunerne så selv har frihed til at prioritere inden for.
Og dog. For indbygget i aftalen ligger en spændetrøje, som i høj grad begrænser kommunernes prioritering af midlerne: Anlægsrammen.
Anlægsrammen er et styringsredskab, som sætter et loft over, hvor mange af deres egne penge kommunerne må bruge på bygninger og vedligeholdelse i det kommende år. Desværre er anlægsrammen igen i år så snæver, at den forsinker den grønne omstilling og skader elevernes indlæring og de ældres trivsel.
Begrænset anlægsramme
Skal vi nå vores grønne mål og forpligtelser, skal bygge- og anlægsprojekterne i kommunerne op i gear.
Sagt helt kort: Anlægsarbejde er også velfærd.
Hhv. formand, BAT-kartellet, forbundsformand, Dansk El-forbund
EU's nye bygningsdirektiv forpligter årligt kommunerne til at reducere energiforbruget med 1,9 procent. Hertil kommer, at der hvert år skal renoveres et bygningsareal svarende til tre procent af det offentlige bygningsareal.
Det kræver ikke mange økonomer at regne ud, at så store mål kræver omfattende økonomiske midler. Heldigvis ligger pengene allerede i økonomiaftalen – kommunerne må bare ikke bruge dem på grund af anlægsrammens snærende bånd.
Sæt kommunerne fri. Giv dem lov til at prioritere deres midler lokalt, så vi kan få gang i energirenoveringerne og den grønne omstilling af den offentlige sektor.
Velfærd og energirenoveringer
Nogle vil måske indvende, at et tilvalg af renoveringer også indebærer et fravalg af velfærd. Men intet kunne være fjernere fra sandheden. Energirenoveringer er nemlig en investering i bedre velfærd.
Som 18 borgmestre for nylig påpegede i Dagbladet Information, så vil intelligente energirenoveringer give en besparelse på lige knap 600 millioner kroner om året.
Det er midler, som hvert år kan prioriteres til varme hænder og omsorg. Penge, der i øjeblikket kun går til varme, der fosser ud af utætte tage og gamle et-lagsvinduer.
Men der er faktisk endnu mere velfærd for pengene i energirenoveringer.
Undersøgelser viser, at vores skolebørn præsterer dårligere, har mere fravær og forværret trivsel som følge af dårligt indeklima. Lumre klasselokaler med lavt iltindhold og dårlig belysning gør det svært at holde koncentrationen.
Samme dynamikker gør sig gældende på plejehjem og i andre børneinstitutioner. Læg hertil, at det ikke kun gavner brugerne i velfærdsinstitutionerne, men det øger også arbejdsmiljøet for lærerne og sosu'erne, der arbejder i bygningerne. Sagt helt kort: Anlægsarbejde er også velfærd.
Et grønt anlægsloft
Vi ser energirenoveringer som en win-win-win-situation. De gavner den økonomiske bundlinje, sænker vores CO2-udledninger og styrker kvaliteten af velfærdsinstitutionerne.
Kommunerne er med længder dem, der er mest kvalificerede til at vurdere, om det er vuggestuen eller børnehaven, der skal prioriteres i første omgang.
Hhv. formand, BAT-kartellet, forbundsformand, Dansk El-forbund
Løsningen på hele udfordringen er at indføre et grønt anlægsloft. Det frisætter kommunerne til at lave de nødvendige investeringer. Og til forskel fra målrettede tilskud, støtteordninger og ansøgningspuljer, så giver et grønt anlægsloft dem, der bedst kender de lokale forhold, mulighed for at lave prioriteringen.
Man må bare erkende, at de, der ved, hvor anlægskronerne rækker længst, er dem, der til daglig betaler energiregningerne.
Kommunerne er med længder dem, der er mest kvalificerede til at vurdere, om det er vuggestuen eller børnehaven, der skal prioriteres i første omgang. Det er med længder at foretrække frem for et velmenende forslag fra Christiansborg om en "børnehavemilliard" eller et andet tiltag, der er brygget langt væk fra hverdagens erfaringer.
Giv en ekstra ramme til kommunerne, så de selv kan tilvælge intelligente energirenoveringer. Det er en økonomisk ansvarlig beslutning, der både styrker den grønne omstilling og velfærden.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Claus von Elling
Embedsværk
