Nye Borgerlige vil tilbage i Folketinget: Skal indsamle over 20.000 vælgererklæringer

Med målet om at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg er Nye Borgerlige begyndt at indsamle vælgererklæringer. Ny formand gør sig "ingen illusioner".

Nye Borgerlige skal indsamle 20.195 vælgererklæringer frem mod næste folketingsvalg. "Det er en stor og hård opgave, og vi har brug for gode borgerlige folks støtte, så vi kan gøre den danske højrefløj til en magtfaktor i dansk politik," siger formand Martin Henriksen.
Nye Borgerlige skal indsamle 20.195 vælgererklæringer frem mod næste folketingsvalg. "Det er en stor og hård opgave, og vi har brug for gode borgerlige folks støtte, så vi kan gøre den danske højrefløj til en magtfaktor i dansk politik," siger formand Martin Henriksen.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Julie Schønning

Efter et halvt års usikkerhed om Nye Borgerliges skæbne kan partiet nu gå i gang med at indsamle vælgererklæringer i forhåbningen om at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Det har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i dag givet grønt lys til, oplyser Nye Borgerlige i en pressemeddelelse.

Jeg gør mig ingen illusioner, for Nye Borgerlige har været igennem en hård periode med skiftende formænd og nedlukningsforsøg.

Martin Henriksen
Formand, Nye Borgerlige

"Det bliver et langt sejt træk. Jeg gør mig ingen illusioner, for Nye Borgerlige har været igennem en hård periode med skiftende formænd og nedlukningsforsøg. Men vi er her endnu imod alle odds, for vi er partiet for dem, der nægter at give op," lyder det fra den nyligt kronede formand Martin Henriksen.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Nye Borgerlige seks mandater, hvoraf fire siden har forladt partiet, er blevet sygemeldt eller ekskluderet.

I januar valgte de to resterende folketingsmedlemmer Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen at opløse partiet og folketingsgruppen. En beslutning, som partiets hovedbestyrelse siden har politianmeldt den daværende formand, Pernille Vermund, for. Nordsjællands Politi har siden besluttet, at der ikke indledes en efterforskning af sagen.

Læs også

Hvis Nye Borgerlige igen skal stå på stemmelisten til næste folketingsvalg, kræver det, at det lykkedes med at indsamle 20.195 vælgererklæringer.

"Nu skal vi igen ud at samle vælgererklæringer da vi ikke længere er opstillingsberettiget. Det er en stor og hård opgave, og vi har brug for gode borgerlige folks støtte, så vi kan gøre den danske højrefløj til en magtfaktor i dansk politik. Heldigvis har vi så erfaring med at indsamle vælgererklæringer," lyder det videre fra partiformanden.

Lykkedes missionen vil det nye Nye Borgerlige arbejde for et "frit Danmark", lyder det.

"Jeg kan med troværdighed sige, at vi er partiet, der tager udgangspunkt i alt det og alle dem, der er udenfor Christiansborg, for vi er ikke et Christiansborgparti, vi er ikke i systemet, og vi har ikke engang et partikontor. Jeg satser på, at danskerne over tid vil belønne vores arbejdsindsats og forstå, at når vi lægger så meget i det, så er det fordi, vores sag er værd at kæmpe for. Vores sag er et frit folk og et frit Danmark," siger Martin Henriksen i pressemeddelelsen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Henriksen

Formand, Nye Borgerlige, kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024