Folketinget søger vicedirektør efter Dethlefsen
Folketinget har opslået stillingen som folketingssekretær og vicedirektør efter Claus Dethlefsen, der forleden fyldte 70 år.
![Redaktionen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4694-redaktionen-2-48.png)
Redaktionen
Af stillingsopslaget med frist 21. september fremgår, at man ønsker en jurist eller lignende med indsigt i forfatningsretten og Folketingets processer ved lovgivning og kontrol af regeringen. Man skal endvidere have solid erfaring med personaleledelse og strategisk ledelse.
Det traditionsrige embede, som Claus Dethlefsen har bestridt i en lang årrække, består i at planlægge. afvikle og følge op på Folketingets parlamentariske arbejde. Det sker ved ledelse af Folketingssekretariatet og ved aktiv deltagelse i det tværgående arbejde i Folketingets direktion.
Der er 423 ansatte i Folketingets administration.