Socialdemokratiet klar til at udfordre V i Kerteminde
Kasper Ejsing Olesen er Socialdemokratiets spidskandidat og førsteudfordrer til borgmesterposten i Kerteminde. Yderligere 11 kandidater er at finde på stemmesedlen til november.
![Anders Redder](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4916-anders-redder-2-48.jpg)
Anders Redder
JournalistSocialdemokratiet i Kerteminde Kommune er så småt ved at være klar til kommunalvalget i november.
Spidskandidaten bliver ifølge Fyens Stiftstidende Kasper Ejsing Olesen, der også sidder i det nuværende byråd, hvor han er formand for Børn- og Skoleudvalget.
"Kandidatudvalget er godt tilfreds med stemmeprocenten til urafstemningen. Vi er også godt tilfredse med det hold, som Socialdemokratiet stiller med. Det er bredt repræsenteret i hele kommunen. Alderen ligger fra 20 til 68 år. Der er folk, som har været med i fem perioder, der er et par nuværende udvalgsformænd og en, som lige er blevet meldt ind i partiet. Begge køn er repræsenteret," siger Socialdemokratiets formand i Kerteminde, Ib Knudsen, ifølge Fyens Stiftstidende.
De øvrige S-kandidater i Kerteminde er Jens-Arne Hansen, Pernille Tornøe Ahrentsen Swain, Michael Gammelgaard, Britt Pedersen, Lars Hansborg-Sørensen, Sebastian Nielsen, John Eriksen, Claus Maimann Jensen, Solgerd Ejdesgaard Jensen, Glenn Hansen og Lars Klarskov Andersen.
Socialdemokratiet har syv mandater i det nuværende byråd. Borgmester i Kerteminde er Venstres Hans Luunbjerg.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/12649/kasper-ejsing-olesen.jpg)
Kasper Ejsing Olesen
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/6649/hans-luunbjerg.jpg)