Usynlige kommuneskatter frem i lyset

Der bliver diskuteret masser af ældrepleje, folkeskole og forebyggelse i de danske kommuner. Men når den kommunale skatteprocent skal fastsættes, sker det så godt som uden debat - hverken i byrådet, lokalpressen eller befolkningen.

Det viser en ny rapport, som Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) netop har udgivet.

Rapporten, der bl.a. er baseret på en interviews med 67 ud af Danmarks 98 borgmestre, konkluderer, at "kommunernes skattefastsættelse ikke er særlig synlig", og at "debatten om skat med borgerne i de fleste kommuner er meget begrænset".

Svært at styre skatten
Skiftende regeringer har gennem mange år forsøgt at begrænse væksten i de kommunale skatter. Det har imidlertid været uden større held, og der synes altid at være flere kommuner, der har lyst til at sætte den op, end der er det modsatte. Selv ikke under de sidste 10 års skattestop har kommuneskatterne kunnet holdes i ro - der er så godt som hvert år givet dispensation til enkelte kommuners skatteforhøjelser.

Kommuneskattens tendens til næsten altid at stige kan imidlertid netop hænge sammen med, at den er så godt som usynlig, mener Rasmus Dørken, der er konsulent ved KREVI og har været projektleder på den nye rapport.

"Så længe fastsættelsen af skatten ikke er synlig, har kommunerne ikke noget incitament til at holde skatteniveauet nede. Samtidig er der fra national politisk side et ønske om i højere grad at fastsætte skatteniveauet i Danmark. Og hvis kommunerne bare sætter skatten op, så fratager man Folketinget muligheden for at fastsætte det nationale beskatningsniveau," siger Rasmus Dørken.

Der er mange gode grunde til, at kommunerne har ret til at opkræve skatter, bl.a. at de på den måde holdes ansvarlige for at finansiere en service. Men på lang sigt tror vi, at usynlige skatter kan hæmme de teoretiske effekter. Den ansvarlighed, som skatteudskrivningen må forventes at give, bliver mindre, hvis skatterne ikke er synlige.

Rasmus Dørken
Projektleder i KREVI

Undersøgelsen viser bl.a., at hver fjerde kommune slet ikke har drøftet beskatningsniveauet under budgetforhandlingerne, og at ni ud af ti borgmester vurderer, at der stort set ikke er nogen debat om skatten i de lokale medier. Samtidig viser andre undersøgelser, at kun ca. 10 pct. af befolkningen er i stand til at oplyse sin egen kommuneskat inden for en margin på 3 procentpoint.

"Også ud fra et demokratisk perspektiv er der en værdi i, at skatterne er synlige, og at man opdager, hvad man betaler. Man kunne så selvfølgelig diskutere, om det også skulle være mere synligt, hvad man får - men viden er positiv, og det er uheldigt, at man ikke ved, hvad man betaler i skat," siger Rasmus Dørken.

Kan miste ansvarligheden
Der er ifølge KREVI imidlertid fortsat en række gode grunde til, kommunerne fortsat skal have ret til at udskrive skatter. Det giver således for det første mulighed for at tilpasse skatteniveauet til borgernes lokale ønsker, det motiverer kommunerne til at fremme økonomisk vækst i lokalområdet, og det fører - i hvert fald i teorien - til større økonomisk ansvarlighed i kommunerne.

Men ansvarligheden risikerer at blive mistet, hvis ingen kender til eller interesserer sig for skatteniveauet, påpeger Rasmus Dørken:

"Der er mange gode grunde til, at kommunerne har ret til at opkræve skatter, bl.a. at de på den måde holdes ansvarlige for at finansiere en service. Men på lang sigt må man forvente, at usynlige skatter hæmmer de teoretiske argumenter. Den ansvarlighed, som skatteudskrivningen må forventes at give, bliver mindre, hvis skatterne ikke er synlige," siger han.

Både radikale og små forslag
KREVI foreslår en række forskellige tiltag for at bevidstgøre både borgere og politikere om skattens størrelse. Mest radikalt luftes idéen om en lokal folkeafstemning blandt vælgerne om skatteniveauet - men andre og mindre kontroversielle forslag nævnes også.

Således foreslår rapporten bl.a. at gøre det mere tydeligt på skattekortet og årsopgørelsen, hvor meget der betales i kommuneskat - eller måske helt at undtage kommuneskatten fra den almindelige kildeskat, så kommunerne selv skal opkræve deres skat.

Haarder opfordrer til at bruge eksisterende regler
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har bestilt rapporten fra KREVI. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) tager positivt imod dens konklusioner, men mener dog, at kommunerne først og fremmest bør udnytte de eksisterende muligheder for at synliggøre kommuneskattens størrelse:

"Det er kun hver fjerde kommune, der gør noget aktivt for at involvere borgerne i en debat om kommuneskatten. Og kun 16 procent af kommunerne foretager en selvstændig annoncering af den skatteprocent, kommunalbestyrelsen har vedtaget. Dem kunne de andre kommuner skele til og lære af, så det bliver tydeligt for borgere i alle kommuner, hvor meget de betaler i kommuneskat, og hvad skattekronerne bliver brugt til," siger Bertel Haarder.