Autismeforening: Inklusion kan forhindre tvangsfjernelser

Børn med autisme har tre gange så stor risiko for at blive tvangsfjernet som andre børn. Samtidig har ét ud af tre børn med autisme længere perioder med ufrivilligt skolefravær – kendt som skoleværing. 

Stort set alle anbringelses- og tvangsfjernelsessager, som Landsforeningen Autisme er i berøring med, starter med skoleværing. 

Kommunen bliver opmærksomme på barnets mistrivsel, når barnet ikke går i skole. Skolen opdager, at barnet har det dårligt, når det ikke længere kommer i skole.

Kommunen igangsætter forældrekompetenceundersøgelser, fordi barnet ikke går i skole. Kommunen spørger forældrene, hvorfor de ikke får deres barn i skole, når barnet ikke går i skole. 

Er ufrivilligt for barnet
Ufrivilligt skolefravær skyldes mistrivsel, når barnet er i skole. Jeg vil gerne understrege den pointe. Ufrivilligt skolefravær er ufrivilligt for barnet.

Det er ikke pjæk eller dårlig opdragelse. Det er ikke barnet, barnets diagnose eller forældrene, der skaber ufrivilligt skolefravær. 

Ufrivilligt skolefravær opstår, når et barn ikke er i et inkluderende skoletilbud, der passer til barnet og dets behov. Det er med skolefraværet, at anbringelsessagen starter. Og det er ved at mindske skolefraværet gennem reel inklusion, at anbringelsen kan undgås.

En ny tilgang til inklusion bør sikre støttetimer til alle børn, der har behov for det, og ikke kun det, som den enkelte skole har råd til

Kathe Johansen
Formand, Landsforeningen Autisme

Forældre til autistiske børn med skolefravær kæmper en benhård kamp mod kommunen og skolen for at få skoletilbud til deres børn, som de kan holde til at være i uden at udvikle stress og selvskade.

Og alligevel kalder kommunen det "manglende forældrekompetence", når forældrene ikke kan holde deres barn oppe i et system, der presser barnet ned. 

Ny inklusionsreform
Siden inklusionsreformen i 2012 er børn med autisme blevet ekskluderet fra skolesystemet.

Det er et politisk valg, og politiske valg kan heldigvis ændres. Der er brug for en ny inklusionsreform, der ikke ekskluderer, men faktisk inkluderer børn med autisme.

Inklusion er i min optik alle steder, hvor et barn kan være i skole og trives og udvikle sig i rammer, der støtter barnet. Det betyder, at en ny inklusionsreform skal anerkende, at inklusion kan foregå meningsfyldt andre steder end i folkeskolen. 

Inklusion er lige så meget at være en del af et fællesskab og lære at trives på en specialskole. En ny inklusionsreform bør sikre viden om, at autisme er tilgængelig gennem statens eksperter fra Viso på alle skoler, hvor et autistisk barn mistrives, inden det ender med ufrivilligt skolefravær. 

En ny tilgang til inklusion bør sikre støttetimer til alle børn, der har behov for det, og ikke kun det, som den enkelte skole har råd til.

En ny tilgang til inklusion, der sætter børn i fokus og dropper kassetænkningen, og hvor forældre og barn bliver lyttet til, så snart mistrivsel opstår, vil kunne sikre familier mod at ende det sted, hvor tvangsfjernelser og anbringelser overhovedet kommer på tale.