Centerleder: Kritik af pædagogisk metode vidner om manglende faglighed

Af Anne Linder
Centerchef for Dansk Center for ICDP og psykolog 

Tak til Lea Lund og Malene Slott fordi de giver mig mulighed for at sparke deres bekymring vedrørende ICDP-programmet til hjørne. 

Jeg hæfter mig særligt ved tre centrale postulater i deres debatindlæg. Det første postulat er, at ICDP (International Child Development Program) står i vejen for den pædagogiske refleksion, og at pædagogernes refleksionsevne ligefrem svækkes gennem programmet. 

Dette postulat er så forfejlet, at jeg nødvendigvis må besvare debatoplægget. 

ICDP er et sensitiveringsprogram, der netop har fokus på at styrke den pædagogiske refleksion, dels ved at støtte pædagogens egne refleksioner, teamets refleksioner og overordnet at styrke refleksionskulturen i organisationen. 

Sagt med få ord, så er ICDP et refleksionsprogram, der tilbyder et sprog og en ramme til at arbejde professionelt med relationer.  

At kalde de mange kommuner og pædagoger, der har fundet en faglig styrke og glæde i ICDP-programmet, for metodefetichister vidner om nogle debattører, som er snublet både i deres venlighed og faglighed.

Anne Linder
Centerchef for Dansk Center for ICDP og psykolog

Et koncept uden manualer
Det næste postulat er, at ICDP teknificerer pædagogikken. Men dette er et tomt postulat, for ICDP er helt uden manualer, og det er netop programmets stolthed og DNA. 

Programmet præsenterer otte temaer for godt samspil. Alle, der har ICDP i sin værktøjskasse, ved godt, at disse samspilstemaer er en kæmpe forsimpling af relationsarbejdet. På samme måde som et landkort er en forsimpling af et land. Men når vi bruger et landkort, er vi jo bevidste om at landkortet ikke er virkeligheden. 

Vi indrømmer gerne, at samspilstemaerne ikke er virkeligheden, men at de repræsenterer et relationelt landkort, der giver pædagoger nogle centrale navigationspunkter eller pejlemærker, så de kan navigere i  det pædagogiske relationsarbejde uden at miste overblikket, retningen eller hovedet. 

Her tillader jeg mig at give en stemme til nogle af de tusindvis af pædagoger, vi har uddannet gennem de sidste 20 år:

"ICDP er et vigtigt fælles fagteknisk sprog, der gør det muligt at arbejde professionelt med relationer". 

Et synspunkt der burde glæde alle der er interesseret i pædagogik og vores fælles ansvar om at udvikle et demokratisk sindelag.  

ICDP giver ikke svaret
Det sidste postulat, jeg har valgt at sætte fokus på, er postulatet om at, ICDP sætter den pædagogiske dømmekraft ud af spil. Undskyld min ligefremhed, men det er noget vrøvl.  

ICDP er et koncept, men et ganske særligt koncept. Som nævnt så adskiller ICDP sig fra andre programmer ved ikke at have manualer, men derimod ved at have tre principper om sensitivering.

Sensitiveringsprincipperne er hovedvejene i det relationelle landskab.  

Hovedvej 1: Bevar altid fokus på relationen. Det lyder som en banalitet, men i pressede situationer eller konfliktsituationer, kan fokus meget nemt skifte til et individfokus. Hvilket et udsagn som, ”Han gør det bare for at få opmærksomhed” kan vidne om. 

Hovedvej 2: Bevar et ressourcesyn. Se efter potentialet. Dyrk de positive redefineringer. Bevar håbet. Beskriv undtagelserne.  

Hovedvej 3: Styrk refleksionen. Både din egen/teamets/organisationen. Store udfordringer kræver store refleksioner. Bevar din nysgerrighed. Undgå hop på stedet.  

Pointen er, at "svaret" ikke findes i ICDP, men at ICDP kan kvalificere og styrke pædagogernes faglige dømmekraft.